Kategorier
Mellemkrigstiden Politik

Den amerikanske flag-hyldest blev ledsaget af en udstrakt arm

I 1892 skrev Francis Bellamy “Pledge of Allegiance”, som I måske har hørt, som blev ekstremt populær og stadig bruges af skolebørn i hele USA. Han indførte samtidig en salut til bekendelsen, hvor børnene skulle strække deres højre arm ud og en smule opad med flad hånd mod flaget, inspireret af en gammel romersk skik. I 1930’erne blev denne salut dog hurtigt upopulær og blev erstattet af en hånd på hjertet.

Kilde: https://en.wikipedia.org/wiki/Bellamy_salute

Kategorier
Mellemkrigstiden Politik

I Nazityskland blev kommunistiske nazister kaldt Bøfnazister

I Nazityskland advokerede nogle nazister for et mere arbejderbaseret samfund, og de blev derfor kaldt “Rindersteak Nazi” eller Bøfnazister, hvis man skal slagte det tyske sprog, da de var brune som SA-uniformen på ydersiden, men røde som kommunismen på indersiden.

Kilde: https://en.wikipedia.org/wiki/Beefsteak_Nazi

Kategorier
Danmarks Historie Hverdagshistorier Mellemkrigstiden Opfindelser Videnskab

Erhvervsdrivende frygtede dovne arbejdere på WC’et. En ingeniør havde løsningen: skoldende dampe i toiletsædet.

I første kvartal af 1900-tallet blev installationen af WC’er mere og mere almindeligt rundt omkring i Danmark. Det var dog ikke alle, der var lige tilfredse med dette nymodens apparat. Visse erhvervsdrivende i storbyerne frygtede blandt andet, at den arbejdende klasse kunne fristes til at opholde sig for længe på WC’et, hvis opholdet blev lidt for behageligt. Det var der dog råd for, i hvert fald på tegnebrættet. En snarrådig ingeniør, der hørte de erhvervsdrivendes suk, foreslog nemlig i 1923, at man kunne udvikle et WC, hvor ”man med korte mellemrum [kan] lade en dampstrøm stryge hen under sædet”. Om det bagdelsbrændende WC nogensinde blev konstrueret, melder historien dog desværre intet om.

Kilde: Søren Mørch: Den ny Danmarkshistorie 1880-1960. Gyldendal 1987, s. 187.

Kategorier
Ligestilling og kønsroller Mellemkrigstiden Opfindelser Store Personligheder

Alice Guy-Blaché, den første kvindelige filminstruktør, producerede ca. 1000 film.

Alice Guy-Blaché er sikkert et ukendt blad for de fleste, men hun var faktisk en af de tidligste filmpionerer i stumfilmenes spæde guldalder. Hun var formentlig både den første kvindelige filmskaber overhovedet og den eneste af sin slags i hele perioden fra 1896 til 1906. I 1912 instruerede hun desuden komedien “A Fool and His Money”, der er betragtet som den første eller en af de første film med en trup udelukkende bestående af afroamerikanske skuespillere. Indtil 1921, hvor hun var tvunget til at sælge sit filmstudie grundet en personlig konkurs, instruerede hun sammenlagt omkring 1.000 film.

Kilde: Peter Decherney: Hollywood. A Very Short Introduction. Oxford University Press 2016, s. 24-25.

Kategorier
Ligestilling og kønsroller Mellemkrigstiden Sex & Samliv Store Personligheder

Vestlige kunstnere valfartede til bare bryster på Bali i 1920’erne

I 1913 udgav det hollandske seminationale turistbureau i Indonesien den første turistguide over Indonesien, eller hvad der dengang blev benævnt Hollandsk Ostindien. I de følgende årtier eksploderede antallet af velhavende vesterlændinge, der besøgte ø-riget, og specielt Bali blev hurtig populær grundet dens kombination af frodige jungler, smukke strande og, ikke mindst, indfødte kvinder, der spankulerede frit omkring med blottede bryster. Igennem årene valfartede specielt vestlige kunstnere til øen for at udforske de lokales ”autenticitet”, blandt andre filmstjernen Charlie Chaplin, der besøgte kolonien med sin bror i 1932.

Kilde: Robert Cribb (1995): “International tourism in Java, 1900-1930” i South East Asia Research, vol.3(2), s. 193-204.

Kategorier
Danmarks Historie Hverdagshistorier Mellemkrigstiden Opfindelser Transport

Jens Vejmand sikrede det danske vejnet

I forbindelse med udbredelsen af automobilerne blev vejnettet i Danmark gradvist mere og mere belastet. De såkaldt makadamiserede veje, der bestod af flere lag ensartede skærver, som skulle køres sammen af trafikken, og som havde været en smart løsning i sidste halvdel af 1800-tallet, fungerede ikke længere. Bildækkene sugede simpelthen sandet op imellem skærverne, hvirvlede det væk i store støvskyer og ødelagde med tiden vejene. Omkring Første Verdenskrig begyndte man derfor at tjære det øverste lag for at holde på stabiliteten, og i løbet af 1920’erne udbredtes asfalt som et nyt vidundermiddel. Skærverne var dog fortsat uundværlige for det danske vejnet, og helt indtil begyndelsen af 1930’erne blev størstedelen af disse slået med håndkraft af fattige akkordarbejdere.

Kilde: Søren Mørch: Den ny Danmarkshistorie 1880-1960. Gyldendal 1987, s. 104.

Kategorier
Hverdagshistorier Mad og drikke Mellemkrigstiden

Vin til religiøse formål var tilladt under forbudstiden. Antallet af præster og rabbinere eksploderede.

Under forbudstiden i USA fra 1920-1933 var tørstige sjæle meget opfindsomme i deres jagt på de gærede safter. Der var nemlig en række undtagelser til forbudslovene. Blandt andet var vin til religiøse formål stadig tilladt, og under de tørlagte år eksploderede antallet af præster og rabbinere.

Kilde: https://www.history.com/news/10-things-you-should-know-about-prohibition