Kategori: Danmarks Historie

Kategorier
Danmarks Historie Dyr og natur

Et jordskælv i Norge ødelagde den svenske seismograf

D. 23 oktober 1904 blev Norge ramt af et kraftigt jordskælv, hvor flere bygninger og to kirker blev beskadiget. Norge havde ikke nogen seismografer installeret, så man kunne ikke måle skælvets styrke. Danmark havde heller ikke fået installeret en endnu, men Sverige havde fået deres første seismograf installeret. Den var dog uheldigvis gået i stykker under skælvet, da rystelserne havde fået pendulet, der var en del af seismografen, til at hoppe af sin forankring. Jordskælvet blev dog registreret andre steder, bl.a. i Hamburg til 5,4 på Richterskalaen. Jordskælvet var dermed et af de kraftigste, der er registreret i Skandinavien, og det blev herefter omtalt som “det skandinaviske jordskælv” eller “Oslo jordskælvet”

Kilde: Hanne Strager. Skyggezone: En biografi om Inge Lehmann, kvinden der opdagede Jordens inderste kerne. Gyldendal 2022

Kategorier
Danmarks Historie

Struensees storebror skabte overblik over statens finanser

I Kancellibygningen ved Slotsholmsgade i København, også kaldet “Den røde bygning”, hvor Finansministeriet har til huse, er der et værelse, der er kendt som “Struenseeværelset”. Lokalet er dog ikke opkaldt efter den kongelige livlæge, Johann Friedrich Struensee, men storebroren, Carl August Struensee. Carl var professor i matematik og blev kaldt til Danmark af sin lillebror for være med til at organisere finansvæsenet. Han fik rollen som en form for finansminister og skabte et samlet overblik over statens finanser – det var første gang, at det var sket i Danmarkshistorien .

Efter broderens fald og henrettelse i 1772 blev Carl landsforvist og rejste til Preussen, hvor han fik en ministerkarriere inden for told- og fabriksvæsenet. I 1789 fik han dog æresoprejsning, da han fik adelsnavnet “von Carlsbach” og blev optaget i den danske adel.

Kilde: Kaare R. Skou. Dansk politik A-Å. Lindhardt og Ringhof 2010

Kategorier
Danmarks Historie Hverdagshistorier

En spøg kunne ende i retten

“En grov spøg” var overskriften i en avisartikel, der blev bragt i aviserne i oktober 1923. En familie havde holdt konfirmation i Helsingør, og under festlighederne ankom et underligt telegram til konfirmanden med ordene:”Da jeg nu ved, at jeg har en søster, ønsker jeg hende hjertelig til lykke” og underskrevet med et kvindenavn. Forældrene til konfirmanden var chokeret, og manden sværgede, at han ikke kendte til nogen uægte datter, men konen troede ikke på ham.

Det viste sig dog, at afsenderen var en af mandens arbejdskammerater, der lavede sjov. Manden bad kammeraten om at forklare hustruen sammenhængen, men da han ikke ville det, blev han hevet i retten. Aviserne skrev dog ikke, hvad sagen endte med.

Kilde: Middelfart Venstreblad. Vestfyns Avis 6. oktober 1923

Kategorier
Danmarks Historie Hverdagshistorier Ligestilling og kønsroller

Anna, Anne og Ane indsamlede til en kirke

I 1912 blev sognet “Skt. Anna Sogn” oprettet på Nørrebro i København, men der var ingen kirke i det nye sogn. Menigheden begyndte derfor at samle penge ind. En af indsamlingerne blev dannet af den såkaldte “Anna-komité”, hvor alle medlemmerne hed Anna, Anne eller Ane. Anna-komiteens indsamling havde det særlige tvist, at den opfordrede alle kvinder, der hed Anna, Anne eller Ane til enten at bidrage med et pengebeløb, fx 1 kr. eller indsamle penge i deres nærområde. Indsamlingen fik endda penge fra kvinder, der hed Anna i Australien og Amerika. Det lykkedes at indsamle en hel del penge, og Anna Kirken stod færdig i 1914, men kirken var for lille og komiteen samlede sig derfor ind igen for at kirken kunne blive udvidet.

Kilde: https://mitnorrebro.dk/anna-kirke-fra-boernehjem-til-smuk-spejderkirke/ og Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 22. november 1916

Kategorier
Danmarks Historie Lægevidenskab

Kvinde fik fjernet flere hundrede nåle fra kroppen

I 1822 vakte en kvinde fra København international opmærksomhed, da kirurgen Johan Herholdt skrev om en hende, der i folkemunde blev kendt som “Synålejomfruen”. Synålejomfruen hed Rachel Hertz og blev indlagt på Det Kongelige Frederiks Hospital, da hun havde smerter i underlivet, lammelser og kramper. Herholdt undersøgte en svulst på hendes krop, der viste sig at indeholde en synål. I en periode måtte kirurgen fjerne flere hundrede nåle fra synålejomfruens krop. Herholdt havde den teori, at Rachel havde slugt nålene, mens andre læger kom med den teori, at nålene simpelthen voksede ud af hendes krop. Rachel var meget kvik, lærte sig selv at læse og skrive latin og fungerede i en periode som videnskabelig assistent, men det lykkedes ikke lægerne at finde ud af årsagen til hendes lidelse. Et par år efter blev Rachel anbragt hos en skomagerfamilie. Her blev det afsløret, at hun selv havde indført nålene i kroppen, og først efter huden var helet, begyndte hun at klage over smerter. Rachel blev anklaget for bedrageri, men dronningen gik i forbøn for synålejomfruen, og hun slap for straf.

Kilde: Erik Henriques Bing. Evighedens hus. Forlaget Tågaliden 1997 & https://lex.dk/Syn%C3%A5lejomfruen

Kategorier
Danmarks Historie

Sønderjysk reddede dagen

Op til afstemningen, der resulterede i Genforeningen, var der gang i den, og tysk- og dansksindede agiterede på livet løs. Der blev ophængt plakater, udgivet tidsskrifter, arrangeret møder med taler og sang og endog begået hærværk på modpartens plakater og flagstænger. Få ting kunne man blive enige om, men det skete dog enkelte gange. I Ubjerg mødte egnens mange tysksindede op til et dansk møde på kroen og opfordrede til at der skulle tales tysk. Det mente danskerne ikke, at der kunne blive tale om! En løsning blev dog fundet, og man enedes om, hverken at tale dansk eller tysk. Sproget sønderjysk blev svaret og mødet forløb derefter i fordragelighed.

Kilde: Hans Schultz Hansen – Genforeningen.

Kategorier
Danmarks Historie Store Personligheder

Carl Jacobsen gik til tider med en rose i munden

Brygger og kunstsamler, Carl Jacobsen, var glad for røde roser. Så glad, at han til tider gik rundt med dem i munden. Det var derfor ikke ualmindeligt, at aviserne berettede om, at Carl Jacobsen stak en rose i munden ved forskellige begivenheder, bl.a. ved indvielsen af Ny Carlsberg Glyptotek i 1906 og da der blev afholdt rejsegilde for spiret på Sankt Nikolaj Kirke i København i 1909. Det var heller ikke ualmindeligt at se Jacobsen gå gennem Istedgade på vej til Carlsberg iført lyst tøj og med en rød rose i munden. Da Jacobsen døde i 1914, kom Holbæk Amts Venstreblad med den teori, at han gjorde det for, at folk kunne genkende ham på gaden.

Kilde: Sigurd Jonassen. Vejen gaar min Tro over Vesterbro. Foreningen Danmarks Folkeminder maj 1980, samt Kallundborg Avis 30. august 1909, Holbæk Amts Venstreblad 12. januar 1914 og Østsjællands Avis 29. juni 1906