Kategorier
Danmarks Historie Sex & Samliv

Politiet havde et register over prostitueredes øgenavne

I 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet førte politiet et register over prostituerede kvinder. Flere prostituerede anvendte kaldenavne eller øgenavne, og politiet registrerede også disse i deres papirer. Der var derfor en lang række kreative og specielle navne f.eks. Flagstangen, Fugleskidt, Kattekvæleren, Spurve-Laura, Skalle-Hanne, Gøgen, Torskeøjet, Tyve-Ida, Trine med bulen, Bleg-Sofie, GråTrine, Skorstensfejeren, Ansjos-Grete, Træmokken, Fut-Kirsten, Thora Næsebras, Anna Nifinger og sidst, men ikke mindst: Maren med træbenet – hun havde et træben, hvor hun havde hamret et søm i. Det var særdeles praktisk, da hun havde sin gadedørsnøgle hængende på sømmet.

Kilde: Einer Mellerup. Det gamle København på vragen. Forlaget Fremad – København 1960

Kategorier
Danmarks Historie Royale

Fra 1780 til 1808 var der et russisk hof i Horsens

Fra 1780 til 1808 var der et russisk hof i Horsens bestående af fire landflygtige prinser og prinsesser, Peter, Aleksej, Katharina og Elizabeth. I 1741 var deres forældre blevet fængslet af kejserinde Elisabeth af Rusland, da de var en trussel mod den russiske trone. Parrets ældste søn var blevet udnævnt som Ivan 6., men efter et kup blev Ivan og forældrene fængslet af den nye kejserinde. Ivan blev adskilt fra sine forældre, og de fire søskende blev født i forældrenes fangenskab i Kholmogory ved Arkhangelsk i Rusland. I 1780 mente kejserinde Elizabeths efterfølger, kejserinde Katharina den Store, at de nu fire voksne prinser og prinsesser ikke længere var en trussel og blev herefter sendt i eksil hos deres faster, enkedronning Juliane Marie af Danmark. Enkedronningen installerede de fire familiemedlemmer i en ombygget gård kaldet palæet i Horsens. De havde 46 ansatte og modtog et årligt beløb på 28.000 rigsdaler fra Rusland. Den sidste fra det russiske hof, Katharina, døde i 1808. De ligger alle fire begravet i Klosterkirken i Horsens.

Kilde: Ole Hyldtoft. Kost og spisevaner i 1800-tallet. Museum Tusculanums forlag 2009 & H. E. Friis. Det russiske fyrstehof i Horsens fra 1780 til 1807. Høst & Søns forlag 1895

Kategorier
Danmarks Historie Hverdagshistorier

Den pensionerede solodanser, Ferdinand Hoppe, faldt død om ved en begravelse

Den 27. december 1890 blev der i Vor Frue Kirke i København afholdt begravelse for skuespillerinde Johanne Luise Heiberg. Under ceremonien faldt fru Heibergs gamle ven fra balletskolen, den pensionerede solodanser Ferdinand Hoppe, død om. Teaterhistoriker Robert Neiiendam skrev “Hendes Bortgang bevægede Tusinder. Alle havde noget at mindes eller sige Tak for. Gribende var det, at en af de sidstlevende af Kammeraterne fra Balletskolen, Solodanser Ferdinand Hoppe, døde i Kirken ved hendes hvide Kiste.”

Kilde: Robert Neiiendam. Johanne Luise Heiberg. Lindhardt & Ringhof, 2007.

Kategorier
Danmarks Historie Geografi

Teologen Hans Barhow havde lavet sin egen vejvise med bysladder

Danmarks første vejviser udkom i 1770 under titlen “Kiøbenhavns politiske Veyviser”, der beskrev gaderne i København.

I 1748 havde teologen Hans Barhow lavet sin egen vejviser, men den blev aldrig udgivet. Vejviseren fortalte dog ikke om seværdigheder eller andre relevante informationer, men om hvilke folk der boede på bestemte gader, beskrivelser af deres udseende, saftig bysladder, eller hvor horehusene var placeret. Om en Hr. Suhm stod der, at han er: ”En stor Horehund. Konen græmmer sig, har otte Børn”, mens en kvinde i Lille Kongensgade blev beskrevet som “smuck Pige. Vricker naar [hun] gaar.”

Om et hus i Kirkestræde skrev Barhow: “Et ordinair Spisehuus. Manden heder Hans Pedersen. Konen er en Satan, de holt lenge Spiisehuus”, mens der i Laksegade boede: “En Stolemager Pipgras. Fattig, har mange Børn. Hans Døtre er Grev Ranzows Maitresser. Han spadserer med dem.”, mens der i Højbrostræde boede: “Riches Encke. Isenkræmmerske. Har en Datter med stort Ansigt og Flab”. En herre i Hallands Aas fik beskrevet hele sin dagsrutine: ”Meier, en gammel Mand. Chinafar. Har Penge. Om Morgenen drikker sin Caffe. Saa rider ud, saa spiser, saa sover, saa Caffe, saa rider, saa Caffe og Thee. Boer under til Hallandsaas. Hans Sovekammer til Lille Kongensgade.”

Kilde:

Carl C. Christensen. Fra Holck til Krak. Vejviseren og dens udgivere gennem 175 aar. Kraks legat København 1943

Julius Clausen. Cand. theol. Hans Barhow og hans Kjøbenhavns veiviser fra 1748. Historiske meddelelser om København. Bind 7. København 1919-1920

Kategorier
Danmarks Historie Mad og drikke

I automatcaféen kunne man stille sulten

I 1899 åbnede den første automatcafé i Danmark på Amagertorv i København. Automatcaféen bestod af flere automater med møntindkast, hvor man kunne trække mad og drikke. I en artikel fra Jyllands-Posten stod der, at caféen bl.a. bød på smørrebrød, kage, bouillon, og drikkevarer såsom kaffe, te, øl, snaps, vermouth, whisky og cognac, samt caféens eneste varme ret: pølser med kartoffelsalat til. Caféen var primært for travle forretningsfolk og dem, der var på farten og ville have hurtig og billig mad, da artiklen fremhævede, at man ikke skulle give drikkepenge.

Kilde: Jyllandsposten 26. april 1899

Kategorier
Danmarks Historie Royale

Christian 4. bar tøfler ved søslag

Kong Christian 4. havde tøfler på under Søslaget på Kolberger Heide i 1644. 200 år senere, da maleren Wilhelm Marstrand malede det kendte historiemaleri af kong Christian ombord på Trefoldigheden som udsmykning i Christian 4.s kapel i Roskilde Domkirke, blev kongen udstyret med støvler i stedet for tøfler. Christian 4’s tøfler er i dag udstillet på Rosenborg Slot

Kilde: https://www.kongernessamling.dk/wp-content/uploads/2014/12/C4-dragtens-historie-og-konstruktion.pdf

Kategorier
Danmarks Historie Højtider Tro og myter

Hold haveredskaberne inde, så heksene ikke flyver på dem

Husk nu, at du skal være ekstra opmærksom på hekse, når det er askeonsdag! Her samles de i følge folketroen i store flokke, så derfor er det en god idé at fjerne koste samt andre haveredskaber udenfor, så de ikke kan flyve på dem. De kan nemlig godt finde på at flyve på andre redskaber end koste i mangel af bedre. Tag gerne eventuelle potter og pander fra skuret og sæt dem indenfor, da hekse kan lide at gå rundt med dem på hovedet. Det er i øvrigt en god idé at sætte en rive frem ved en korsvej med tænderne op, da det skræmmer heksene væk. Og så kan du endeligt bemærke manglen på skader i træerne, da heksene rider på fuglene.

Kilde: https://frederikssundmuseum.dk/seks-trin-til-en-god-paaske-foelg-din-forfaders-paaskeplan/