I første kvartal af 1900-tallet blev installationen af WC’er mere og mere almindeligt rundt omkring i Danmark. Det var dog ikke alle, der var lige tilfredse med dette nymodens apparat. Visse erhvervsdrivende i storbyerne frygtede blandt andet, at den arbejdende klasse kunne fristes til at opholde sig for længe på WC’et, hvis opholdet blev lidt for behageligt. Det var der dog råd for, i hvert fald på tegnebrættet. En snarrådig ingeniør, der hørte de erhvervsdrivendes suk, foreslog nemlig i 1923, at man kunne udvikle et WC, hvor ”man med korte mellemrum [kan] lade en dampstrøm stryge hen under sædet”. Om det bagdelsbrændende WC nogensinde blev konstrueret, melder historien dog desværre intet om.
Kilde: Søren Mørch: Den ny Danmarkshistorie 1880-1960. Gyldendal 1987, s. 187.