Kategorier
Store Personligheder

Præsident har verdensrekorden for flest håndtryk

Den amerikanske præsident Theodore Roosevelt har verdensrekorden for flest håndtryk på én dag. Det var d. 1 januar 1907, hvor præsidenten under en reception i Det Hvide Hus gav hånd til ikke mindre end 8.513 personer.

Kilde: https://www.guinnessworldrecords.com/world-records/65487-most-handshakes-by-a-head-of-state

Kategorier
Kunst og Kultur Store Personligheder

Elvis’ manager solgte “I hate Elvis” badges

Elvis Presleys manager, Colonel Tom Parker, bestilte 5 millioner “I hate Elvis”-badges. Formålet med dem var, at Parker også gerne ville tjene penge på folk, der ikke brød sig om Elvis eller hans musik. Parker solgte herefter de små badges for 1 dollar stykket og delte indtjeningen med Elvis.

Kilde: https://www.cbc.ca/radio/undertheinfluence/the-ingenious-way-elvis-presley-even-made-money-off-his-haters-1.4739772

Kategorier
Børn Hverdagshistorier Store Personligheder

Charles Dickens gav sin søn kælenavnet Plorn

Har du givet dit barn et unikt kælenavn? Forfatteren Charles Dickens og hustruen Catherine fik 10 børn. Den yngste, sønnen Edward, fik kælenavnet Plornishmaroontigoonter eller Plornishghenter, der dog ofte blev forkortet til Plornish eller Plorn.

Kilde: https://trove.nla.gov.au/newspaper/article/71519589 og https://www.themarginalian.org/2013/02/07/charles-dickens-advice-to-son-plorn/

Kategorier
Danmarks Historie Store Personligheder

Carl Jacobsen gik til tider med en rose i munden

Brygger og kunstsamler, Carl Jacobsen, var glad for røde roser. Så glad, at han til tider gik rundt med dem i munden. Det var derfor ikke ualmindeligt, at aviserne berettede om, at Carl Jacobsen stak en rose i munden ved forskellige begivenheder, bl.a. ved indvielsen af Ny Carlsberg Glyptotek i 1906 og da der blev afholdt rejsegilde for spiret på Sankt Nikolaj Kirke i København i 1909. Det var heller ikke ualmindeligt at se Jacobsen gå gennem Istedgade på vej til Carlsberg iført lyst tøj og med en rød rose i munden. Da Jacobsen døde i 1914, kom Holbæk Amts Venstreblad med den teori, at han gjorde det for, at folk kunne genkende ham på gaden.

Kilde: Sigurd Jonassen. Vejen gaar min Tro over Vesterbro. Foreningen Danmarks Folkeminder maj 1980, samt Kallundborg Avis 30. august 1909, Holbæk Amts Venstreblad 12. januar 1914 og Østsjællands Avis 29. juni 1906

Kategorier
Kunst og Kultur Royale Store Personligheder

Mona Lisa hang i Napoleons badeværelse og soveværelse

I 1700-tallet hang Mona Lisa i den franske konges badeværelse. Napoleon var dog så vild med billedet, at han fik det flyttet ind i sit soveværelse, inden det blev overdraget til Louvre i 1804.

Kilde: https://historyfacts.com/arts-culture/fact/the-mona-lisa-once-hung-in-napoleons-bedroom/

Kategorier
Danmarks Historie Kunst og Kultur Store Personligheder

James Brown havde en limousine til sin hårtørrer

Har du været på Smukfest i år? Da James Brown skulle optræde på Skanderborgs festival i 1992, havde man ikke bare oprettet en frisørsalon til at vedligeholde hans ikoniske hår – da han ankom til festivallen, kom der ikke én, men to limousiner. I den første sad James Brown og hans kone, og i den anden var der kun én ting: en gammeldags tørrehjelm til håret.

Kilde: https://www.skanderborgfestivalklub.dk/historien/aar-for-aar/1990erne/1992

Kategorier
Sex & Samliv Store Personligheder

Rousseau var vild med spanking

Filosoffen Jean-Jaques Rousseau, som var en af tænkerne bag oplysningstiden, var vild med spanking. Da han var otte år, boede han med en præst og præstens søster på en kostskole. Præstens søster afstraffede ham med smæk i måsen, hvilket fik ham til at være mere uartig, da han godt kunne lide at få en endefuld. Med tiden opdagede hun dog hans særprægede lyst, så hun stoppede afstraffelsen.

Jean Jaques Rousseau, The Confessions of Jean Jacques Rousseau, 1904