Forfatter: Brian Traantoft Rasmussen

Kategorier
Dyr og natur Love og regler Opfindelser Sport & Spil

Nordisk Film optog i 1908 junglefilm med “indfødte” og løvejagter på ø i Roskilde Fjord.

Filmmanden og stifteren af Nordisk Film, Ole Olsen, blev for alvor verdenskendt efter succesen med stumfilmen Løvejagten fra 1908. I filmen går to tropeklædte storvildtjægere rundt i det, der skal forestille en jungle, betragter eksotiske dyr som strudse, en flodhest og en zebra, og ender med at skyde og flå to løver, efter den ene har dræbt deres hest. For at gøre det hele endnu mere autentisk, havde jægerne selvfølgelig en “indfødt” tjener med sig, der blev spillet af den dansk-vestindiske sømand James Thompson. Filmen blev dog først udgivet i Sverige, da justitsminister Peter Adler Alberti nedlagde forbud mod publicering, efter at en dansk dyreværnsforening havde klaget over dyremishandling. Olsen blev dog senere frifundet. Løverne var gamle, købt i en tysk zoo, og filmen blev skudt i henholdsvis Ordrup Krat nord for København, i Københavns Zoo og på den eksotiske ø Elleore i Roskilde Fjord.

Kilde: Per Nielsen: Fru Jensen og andre vestindiske danskere. Nationalmuseet 2015, s. 90-92.

Kategorier
Danmarks Historie Hverdagshistorier Mellemkrigstiden Opfindelser Videnskab

Erhvervsdrivende frygtede dovne arbejdere på WC’et. En ingeniør havde løsningen: skoldende dampe i toiletsædet.

I første kvartal af 1900-tallet blev installationen af WC’er mere og mere almindeligt rundt omkring i Danmark. Det var dog ikke alle, der var lige tilfredse med dette nymodens apparat. Visse erhvervsdrivende i storbyerne frygtede blandt andet, at den arbejdende klasse kunne fristes til at opholde sig for længe på WC’et, hvis opholdet blev lidt for behageligt. Det var der dog råd for, i hvert fald på tegnebrættet. En snarrådig ingeniør, der hørte de erhvervsdrivendes suk, foreslog nemlig i 1923, at man kunne udvikle et WC, hvor ”man med korte mellemrum [kan] lade en dampstrøm stryge hen under sædet”. Om det bagdelsbrændende WC nogensinde blev konstrueret, melder historien dog desværre intet om.

Kilde: Søren Mørch: Den ny Danmarkshistorie 1880-1960. Gyldendal 1987, s. 187.

Kategorier
Dyr og natur Hverdagshistorier Love og regler

Gærspisende køer boede på lofterne og pruttede København til i begyndelsen af 1900-tallet.

Indtil begyndelsen af 1900-tallet var det kutyme blandt storbyens brændevinsbrændere at genanvende affaldet fra alkoholgæringen til kofoder. Derigennem kunne de tjene en ekstra skilling som mælkehandlere til byens tørstende sjæle. Brændevinskøerne var ofte opstaldet i etagerne over brænderiet og blev som regel hejst op til deres spændende logi. Den høje opstaldning besværliggjorde dog udmugningen en hel del, og ikke alle i nabolagene var lige tilfredse med dunsten fra den højtragende kostald. Det blev ikke meget bedre af, at foderet havde det med at give køerne permanent tynd mave. I 1905 klagede fx Samfundet for Vanføre, der på Toldbodvej i København havde oprettet et af verdens første behandlingssteder for invalide, til Københavns Sundhedskommission over brændevinsbrænder Beck og dennes stinkende, gærspisende kohold. Sundhedskommissionen afslog dog klagen med henvisning til, at Beck havde haft retten til kohold i mange år, at hans forretning ville tabe penge, hvis koholdet skulle sløjfes, og at behandlingsstedet jo bare kunne lukke vinduerne, hvis de ikke kunne holde stanken ud.

Kilde: Søren Mørch: Den ny Danmarkshistorie 1880-1960. Gyldendal 1987, s. 184.

Kategorier
Ligestilling og kønsroller Mellemkrigstiden Opfindelser Store Personligheder

Alice Guy-Blaché, den første kvindelige filminstruktør, producerede ca. 1000 film.

Alice Guy-Blaché er sikkert et ukendt blad for de fleste, men hun var faktisk en af de tidligste filmpionerer i stumfilmenes spæde guldalder. Hun var formentlig både den første kvindelige filmskaber overhovedet og den eneste af sin slags i hele perioden fra 1896 til 1906. I 1912 instruerede hun desuden komedien “A Fool and His Money”, der er betragtet som den første eller en af de første film med en trup udelukkende bestående af afroamerikanske skuespillere. Indtil 1921, hvor hun var tvunget til at sælge sit filmstudie grundet en personlig konkurs, instruerede hun sammenlagt omkring 1.000 film.

Kilde: Peter Decherney: Hollywood. A Very Short Introduction. Oxford University Press 2016, s. 24-25.

Kategorier
Ligestilling og kønsroller Mellemkrigstiden Sex & Samliv Store Personligheder

Vestlige kunstnere valfartede til bare bryster på Bali i 1920’erne

I 1913 udgav det hollandske seminationale turistbureau i Indonesien den første turistguide over Indonesien, eller hvad der dengang blev benævnt Hollandsk Ostindien. I de følgende årtier eksploderede antallet af velhavende vesterlændinge, der besøgte ø-riget, og specielt Bali blev hurtig populær grundet dens kombination af frodige jungler, smukke strande og, ikke mindst, indfødte kvinder, der spankulerede frit omkring med blottede bryster. Igennem årene valfartede specielt vestlige kunstnere til øen for at udforske de lokales ”autenticitet”, blandt andre filmstjernen Charlie Chaplin, der besøgte kolonien med sin bror i 1932.

Kilde: Robert Cribb (1995): “International tourism in Java, 1900-1930” i South East Asia Research, vol.3(2), s. 193-204.

Kategorier
Ligestilling og kønsroller Sex & Samliv

Er “Mænd pænere uden skæg”? Gallup spurgte befolkningen i 1957!

Analysefirmaet Gallup har siden 1939 udført meningsmålinger i Danmark om alverdens forskellige emner, der alle optog danskerne. I 1957 foretog de en undersøgelse under overskriften ”Skal vi have skægmoden tilbage?”. For tilhængere af skægmoden var resultatet dog nedslående – hele 53 % erklærede sig som modstandere af denne mode, og specielt kvinderne var imod de behårede ansigter. Blandt argumenterne imod var blandt andet, at ”skæg ser rædsomt ud”, ”Mænd er pænere uden skæg” og at ”skæg er uhygiejnisk”. Muligvis havde kvindernes åbenlyse kritik af skægmoden en stor indflydelse på, hvor modige mændene turde være på dette område. På spørgsmålet “Har De/kunne De tænke Dem at få skæg?” svarede 80.000 mænd i hvert fald bekræftende på, at de havde skæg, mens over dobbelt så mange mænd omvendt svarede, at de på nuværende tidspunkt ikke havde et skæg, men faktisk godt kunne tænke sig at gro et.

Kilde: https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/gallup-1957-skal-vi-have-skaegmoden-tilbage/)

Kategorier
Sport & Spil

Fan Man paraglider ind i Holyfields boksekamp og op på Buckingham Palace

Den 6. november 1993, midt under 7. runde af mesterskabskampen mellem sværvægtsbokserne Evander Holyfield og Riddick Bowe i Caesars Palace, landede der pludselig en paraglider i kanten af bokseringen. Piloten, James Miller, forklarede senere, at han havde svævet rundt over Caesars Palace i cirka 10 minutters tid, da hans skærm pludselig satte sig fast i nogle lysinstallationer. Han forsøgte at rive sig løs, men faldt i stedet ned på ringens øverste reb. Publikum var ikke imponerede over landingen og kvitterede med at slå ham bevidstløs og trække ham ned på gulvet, inden kampen blev genoptaget få minutter senere. James Miller, eller Fan Man, som han derefter blev kaldt, udtalte senere, at han i mesterskabskampen var den eneste, der fik en knockout. Fan Man var dog ikke bange af sig, og i årene efter gentog han flere gange lignende paragliderstunts. I februar 1994 landede han fx på toppen af Buckingham Palace, og denne gang var det i halvnøgen, bukseløs version og med underkroppen malet helt grøn. Dronningen var desværre ikke hjemme til at give Fan Man en knockout, så han måtte nøjes med en bøde og et forbud mod nogensinde at besøge England igen.

Kilder: https://news.google.com/newspapers?nid=1817&dat=19940206&id=fTkdAAAAIBAJ&sjid=2qUEAAAAIBAJ&pg=5357,984357 og https://www.dr.dk/drtv/se/holyfield-vs-tyson-_-jagten-paa-den-stoerste-kamp_194355 (37:45 min).