Kategorier
Videnskab

Vejrudsigten tog 6 uger at forudse.

I 1910’erne blev Lewis Fry Richardson den første til at forsudse vejret ved hjælp af matematiske modeller. Det tog ham ca. seks ugers udregning for at forudse de kommende seks timers vejr – hvilket i øvrigt ikke blev en ret præcis beregning. Han skrev derfor i sin bog “Weather Prediction by Numerical Process” fra 1922, at der var behov for 60.000 mennesker for at kunne beregne morgendagens vejr på forhånd.

Kilde: https://en.wikipedia.org/wiki/History_of_numerical_weather_prediction

Kategorier
Kriminalhistorie Videnskab Virksomheder

Retssag udløst af forkert afleveret pakke

I 1991 vandt det amerikanske tech-firma AMD (Advanced Micro Devices) retten til at bruge nummeret “386” på deres kopi af firmaet Intels 386 mikroprocessor. I sig selv er en stridighed om rettigheder ikke så usædvanlig, men det der er yderst usædvanligt i denne sag er måden Intel efter sigende fik nys om AMDs kopiering af deres 386 mikroprocessor. 

En AMD-ansat ved navn Mike Webb fik en pakke tilsendt, da han boede på hotellet Sunnyvale Hilton. Han var desværre tjekket ud, da pakken ankom, så hotelpersonalet eftersendte pakken. Her sker så forvekslingen; en Intel-ansat med samme navn, Mike Webb, boede på samme hotel i samme korte tidsperiode, og hotelpersonalet fik derfor eftersendt pakken til Intels Mike Webb. 

Hvad indeholdt pakken? Fortrolige dokumenter om AMDs 386. De blev overgivet til Intels advokater, og så rullede sagen. 

Tak til Teddy Bostrup for tippet!

Kilde: https://www.latimes.com/archives/la-xpm-1990-10-05-fi-1767-story.html

Kategorier
Hverdagshistorier Store Personligheder Videnskab

Atomforsker opfandt legetøj

Lonnie Johnson er en amerikansk atomforsker, der i sin tid hos NASA arbejdede med at få rumfartøjet Galileo sendt til planeten Jupiter i 1980’erne. 

Derudover opfandt han også vandgeværet og NERF-guns i sin fritid. 

Tak til Lars Axel Andersen for tippet!

Kilde:https://www.invent.org/inductees/lonnie-johnson

Kategorier
Dyr og natur Videnskab

Yogi Bjørn skudt ud af et fly ved 1.400 km/t

Kender du Yogi Bjørn? I 1958 debuterede den berømte tegneseriefigur og fire år efter, blev Yogi skudt ud af et jagerfly. Det var dog en rigtig sortbjørn kaldet Yogi og ikke tegneseriefiguren, da man ville teste effekten af at blive skudt ud af et katapultsæde på et fly, som havde brudt lydmuren. Yogi blev derfor skudt ud af et jagerfly i 10 km højde og ved 1.400 km/t. Han faldt i 7 minutter og 49 sekunder og landede uskadt. Bjørnen Yogi blev derefter aflivet, da man ville undersøge de indre organer.

Kilde: https://theaviationist.com/2016/03/21/b-58-ejects-yogi-bear/

Kategorier
Danmarks Historie Krig & Konflikter Videnskab

Niels Bohr gemte guld fra nazisterne ved at opløse det!

Niels Bohr og den ungarske kemiker George de Hevesy gemte to nobelpriser for de tyske kolleger Max von Laue og James Franck, da Anden Verdenskrig brød ud. Det var på det tidspunkt forbudt at tage guld ud af Tyskland, og da tyskernes navne stod på medaljerne som var i Danmark, kunne de nemt opdages. Da krigen kom til Danmark og sedlerne om “OPROB” dalede ned fra himlen, måtte Bohr og Hevesy derfor skynde sig ned til Niels Bohr Institutet, hvor guldet lå gemt hen i en skuffe. I næste øjeblik bankede det tyske statspoliti på døren, og de måtte skynde sig at få udtænkt en plan. Hevesy blandede tre dele koncentreret saltsyre med én del koncentreret salpetersyre i en glaskolbe og skabte det, man kalder kongevand. Han hældte det over de to medaljer, så vandet begyndte at bruse, imens guldet blev opløst og forsvandt for øjnene af dem. Krukken stod ubemærket hen, mens tyskerne ransagede bygningen, og blev stående her resten af krigen. Efter krigens afslutning tog Hevesy tilbage og gik omhyggeligt i gang med at omvende processen og udvinde guldet igen. Guldet sendte han til nobelkomitéen i Sverige, som slog det om til nye nobelprismedaljer til kollegerne Laue og Franck.

Kilde: https://www.nobelprize.org/prizes/about/the-nobel-medals-and-the-medal-for-the-prize-in-economic-sciences/

Kategorier
Sex & Samliv Store Personligheder Videnskab

Kemiker glemte, at han havde friet, og fik nej, da han spurgte igen for en sikkerheds skyld

Glemmer du til tider, om du nu også fik sagt noget til nogen? Den berømte kemiker Robert Bunsen fik endelig friet til sin udkårne, og hun havde sagt ja. Men da han kom hjem blev han så opslugt af sit arbejde med de organo-arseniske forbindelser, at han først vendte tilbage til dagligdagen tre uger efter. Den dybe fordybelse i arbejdet gjorde ham i tvivl om, hvorvidt han egentlig havde fået friet, eller om det bare var en dagdrøm. Han tog derfor hen til sin udkårne og spurgte hende igen for en sikkerheds skyld. Denne gang blev svaret et rungende nej, da hun var rasende over ikke at have hørt fra ham i tre uger efter deres forlovelse.

Kilde: Periodisk Podcast, 55 Cæsium, https://podcasts.apple.com/dk/podcast/55-c%C3%A6sium-geniale-perlevenner/id1666568050?i=1000636853682

Kategorier
Royale Videnskab

Sverige ville lave nyt talsystem baseret på 64, da 10 var for nemt

Den svenske kong Karl d. 12. syntes, at talsystemet med 10’ere var arbitrært og simpelt, da det henviste til, at man behøvede sine fingre til at tælle med. Han beordrede derfor i 1716 videnskabsmanden Emanuel Swedenborg til at lave et system baseret på tallet 64, da han synes, at en terning på 4x4x4 var ideel at regne ud fra. Swedenborg nåede frem til, at 8 var et mere ideelt tal til folk med mindre intelligens end den kloge konge.

Tak til Benjamin Thomas Christensen for tippet.

Kilde: https://www.wattpad.com/499156222-codes-and-ciphers-11-base-8-number-system