Har du hørt om, at politikerne kan forhale lovgivning? I 1990 valgte den canadiske politiker Philippe Gigantès at læse sin egen bog højt i senatet i flere timer. Han blev dog ikke kun beskyldt for at forhale en lovgivning, men også for at udnytte situationen til at få oversat sin bog til fransk helt gratis, da taler i det canadiske parlament bliver transskriberet på både engelsk og fransk.
Kategori: Politik
Kan vicepræsidenten stave? Den amerikanske vicepræsident Dan Quayle besøgte i 1992 en skole i Trenton, New Jersey, hvor han skulle være dommer i en stavekonkurrence. Da den 12-årig dreng, William Figueroa, stavede ordet “potato” korrekt, rettede Quayle straks på ham, ordet skulle ifølge ham staves “potatoe”. Da man gjorde vicepræsidenten opmærksom på fejlen, undskyldte han sig med, at skolen havde givet ham en facitliste med fejl, og at han stolede mere på den, end sin egen dømmekraft.
Kilde: https://abcnews.go.com/Politics/video/june-15-1992-dan-quayle-misspells-potato-48017343
Synes du ikke lige, at nogen af kandidaterne til valget taler til dig? I Nevada har man siden 1975 haft muligheden for at stemme på “Ingen af disse kandidater” på ens stemmesidel. Ved seks forskellige valg har “Ingen af disse kandidater” fået flest stemmer, men det har dog ikke betydet, at man ikke har valgt en kandidat. Ved disse tilfælde bliver personen med andenflest stemmer udråbt som vinder.
Kilde: https://en.wikipedia.org/wiki/None_of_These_Candidates
I 1981 foreslog den amerikanske Harvard-professor Roger Fisher en metode, som måske kunne forhindre en atomkrig. Han mente, at man skulle putte koden til USAs atomvåben i en lille kapsel og implantere kapslen ved en frivilligs hjerte. Den frivillige skulle derfor gå rundt med en stor kniv, så hvis den amerikanske præsident fik lyst til at skyde en atombombe afsted, skulle han først selv dræbe den frivillige med kniven.
Kilde: https://en.wikipedia.org/wiki/Roger_Fisher_(academic)
Den daværende amerikanske præsident Lyndon B. Johnson underskrev borgerrettighedsloven fra 1964 med ca. 75 kuglepenne, som han gav til prominente personligheder, fx Martin Luther King.
Alkohol har altid været yndet hos danskerne, og tidligere i historien så politikerne det som et stort samfundsproblem, så derfor indførte man i 1917 en afgiftstigning, hvor brændevinsprisen blev 12-doblet. Det betød også, at forbruget faldt fra ca. 15 potter (1 pot er lidt under 1 liter) brændevin pr. indbygger om året i 1916 til ca. 1 pot i slutningen af 1918.
Kilde: https://nordjyske.dk/plus/da-snapsen-blev-kostbar/6790d5c1-d8f7-4531-8b52-a6254cd1d5d7
Efter nederlaget i 1864 tilbød den danske regering i en fortrolig note at bytte Island og De Vestindiske Øer til gengæld for Slesvig. Det takkede Otto von Bismarck nej til, ligesom han havde takket nej til at indlemme Danmark i det tyske forbund.
Kilde: Rasmus Dahlberg, Mai-Britt Schultz, Det Vidste Du Heller Ikke om Danmark, Gyldendal, 2020
