Unyttige Historiefacts
Blev du narret d. 1. april? Så har du mulighed for at hævne dig d. 1. maj. I 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet skulle man på nogle egne holde ekstra øje d. 1. eller 31. maj for at undgå at blive narret og derved blive kaldt for en majkat eller majmånedskat. Årsagen til, at man blev kaldt for en majkat, var, at katte født i maj ifølge folketroen havde dårlige øjne og derfor ikke kunne fange mus.
Kilde: https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=majkat&entry_id=11032121 & https://lex.dk/majkat
I midten af 1500-tallet fangede et par fiskere et underligt væsen i Øresund. Væsenet var 4 alen langt (ca. 2,5 meter) og havde et menneskelignende hoved med en munkekrans. Derudover var det svøbt ind i noget, der lignede en munkekappe. Dyret blev herefter ført til København og vist frem for Christian 3. Folk havde ikke set sådan et dyr før, og man kom derfor med den teori, at der måtte være tale om en sømunk, altså en munk der levede i havet. Kongen fik sømunken sat ud i slottets voldgrav, hvorefter han forsøgte at tale til den. Sømunken svarede dog ikke, men skulle have udstødt nogle klagende suk. Herefter forsøgte nogle præster at tale til den på græsk og latin, men den svarede ikke. Tre dage senere døde sømunken og fik herefter en pæn begravelse. Først i midten af 1800-tallet kunne zoolog og naturforsker Japetus Steenstrup komme med den konklusion, at sømunken højst sandsynligt havde været en tiarmet blæksprutte
Kilde: Kaare Johannessen. Mørkets skabninger. Turbine 2021 & Bengt Holbek og Iørn Piø. Fabeldyr og sagnfolk. Politikens Forlag 1979.
I 1953 sang den tiårige Gayla Peevey, at hun ønskede sig en flodhest i julegave i sangen “I Want a Hippopotamus for Christmas”, der udkom på vinyl, og sangen blev omgående et hit i USA. Oklahoma City Zoo og en lokal avis gik sammen om et mediestunt, så Gayla kunne få sit ønske opfyldt til jul og få en flodhest. Der blev derfor oprettet en fond og samlet penge sammen bl.a. ved salg af T-shirt med en flodhest på. Gayla fik flodhesten i julen 1953, men hun havde selvfølgelig ikke plads til det store dyr, der vejede 700 pund, så hun måtte donere den til Oklahoma City Zoo, som de også havde regnet med. Flodhesten blev kaldt for Mathilda og levede frem til 1998. I 2017 gentog historien sig, da Gayla, denne gang som 73-årig, fik en dværgflodhest foræret, denne gang af San Diego Zoo.
Kilde: https://www.npr.org/2017/12/13/570603439/for-the-oklahoma-city-zoo-hippos-are-a-christmas-tradition & Gayla Peevey’s song ‘I Want a Hippopotamus for Christmas’ helped bring a hippo to OKC Zoo
Er spyt et godt middel mod slanger? Ifølge den romerske forfatter Plinius den Ældre, vil slanger flygte fra spyt som fra kogende vand, især hvis spytteren er fastende, og hvis man lykkes med at spytte en slange i munden, dør den af det. Kender du nogen, der er bange for slanger?
Kilde: C. Plinius Secundus & Harald Voetmann, Om mennesker og dyr : (fra Naturalis Historia, bog 7 og 8), 2008
I historien har optrådt mange trænede grise, men der er alligevel langt op til grisen “Toby The Sapient [kloge] Pig”. Toby havde nemlig ikke blot lært at tælle, som andre grise, men han kunne – ifølge ejeren, som tilfædigvis var illusionist – stave, læse, spille kort, gætte enhver persons alder og endda også deres tanker. Toby tog derfor på tourné med sin ejer og blev berømt på sine optrædender, hvor han fremførte sit fantastiske intellekt, og endte endda med at skrive sin egen biografi med titlen “The life and adventures of Toby, the sapient pig: with his opinions on men and manners. Written by himself”, hvori han bl.a. beskriver sin far som en “independent gentleman, who roamed at large”.
Kilde: https://londonist.com/london/history/toby-sapient-pig
Du har nok hørt udtrykket, at to snefnug aldrig er ens. Selvom det er højest usandsynligt, er det dog ikke en umulighed. I 1988 opdagede den amerikanske forsker Nancy Knight fra National Center for Atmosphere Research i Colorado, USA, to identiske snefnug fra en storm i Wisconsin i sit mikroskop.
Billedet er af to næsten identiske fra Caltech og brugt som illustration.
Kilde: http://bkc-od-media.vmhost.psu.edu/documents/HO_SnowWonder.pdf
I 1926 fulgte københavnerne spændt med i, hvorvidt en flodhest ville gå ind i sin transportkasse. I Zoologisk Have på Frederiksberg havde dyrepasserne problemer med at få flodhesten Jeppe ind i sin kasse, da han skulle overdrages til Hagenbeck Dyrepark ved Hamborg. Jeppe ville ikke afsted, selvom både dyrepasserne og personale fra Hagenbeck Dyrepark forsøgte at lokke med roer og frisk hø. Trods lækkerierne ville flodhesten ikke gå ind i kassen, og hvis det endelig lykkedes, ødelagde Jeppe sin transportkasse gang på gang. Aviserne fulgte begivenheden tæt, og sætningen: “Vil Jeppe gå i kassen?” blev et almindeligt udtryk for forhandlinger der ikke blev afsluttet, fx. blev statsminister Thorvald Stauning afbildet som en flodhest i den satiriske årbog Blæksprutten. Til sidst lykkedes det, og Jeppe kom endelig i kassen. Ifølge en af datidens aviser vejede Jeppe plus transportkasse ca. 3 tons.
Kilde: Axel Breidahl og Axel Kjerulf. Københavnerliv 1920-1937 – Gemt og glemt i alvor og skæmt. Hassing 1968 & Bent Jørgensen. Zoo – En historie om dyr og mennesker gennem 125 år. Lindhardt og Ringhof 2018