Press "Enter" to skip to content

Gærspisende køer boede på lofterne og pruttede København til i begyndelsen af 1900-tallet.

0

Indtil begyndelsen af 1900-tallet var det kutyme blandt storbyens brændevinsbrændere at genanvende affaldet fra alkoholgæringen til kofoder. Derigennem kunne de tjene en ekstra skilling som mælkehandlere til byens tørstende sjæle. Brændevinskøerne var ofte opstaldet i etagerne over brænderiet og blev som regel hejst op til deres spændende logi. Den høje opstaldning besværliggjorde dog udmugningen en hel del, og ikke alle i nabolagene var lige tilfredse med dunsten fra den højtragende kostald. Det blev ikke meget bedre af, at foderet havde det med at give køerne permanent tynd mave. I 1905 klagede fx Samfundet for Vanføre, der på Toldbodvej i København havde oprettet et af verdens første behandlingssteder for invalide, til Københavns Sundhedskommission over brændevinsbrænder Beck og dennes stinkende, gærspisende kohold. Sundhedskommissionen afslog dog klagen med henvisning til, at Beck havde haft retten til kohold i mange år, at hans forretning ville tabe penge, hvis koholdet skulle sløjfes, og at behandlingsstedet jo bare kunne lukke vinduerne, hvis de ikke kunne holde stanken ud.

Kilde: Søren Mørch: Den ny Danmarkshistorie 1880-1960. Gyldendal 1987, s. 184.