Kategorier
2. verdenskrig Krig & Konflikter Mad og drikke

Forlorne bananer under 2. verdenskrig i Storbritannien

Under anden verdenskrig måtte briterne undvære en lang række varer grundet den nazityske blokade og rationeringen. Det britiske fødevareministerium forsøgte dog at komme med alternativer til flere forskellige fødevarer, som førhen var dagligvarer. De foreslog bl.a. forloren pølse, lavet med linser, forloren fisk, lavet med bl.a. kartofler og ansjospasta og det måske særeste påfund: forlorne bananer, lavet af kogte pastinakker, der blev sødet, tilsat bananessens og somme tider gul frugtfarve.

Billedet herunder er af en sømand fra SS Tilapa, det første skib som igen bragte ÆGTE bananer til de britiske øer.

Kilde: https://www.atlasobscura.com/articles/banana-substitute?fbclid=IwAR1g0rodfNhIbj9rU_18Q0-qU77dt30nBieNAurIfRrPPMm95ElrJlXFW8w

(Photo by Daily Herald Archive/SSPL/Getty Images)
Kategorier
Geografi Kriminalhistorie Love og regler Politik Virksomheder

Der blev brugt illegal arbejdskraft til at opføre USAs grænsehegn til Mexico

Golden State Fence Company, et hegnsopstillingsfirma i det sydlige Californien, der bl.a. stod for opførelsen af dele af USA’s grænsehegn til Mexico, fik i 2006 en bøde på 4,7 millioner dollars for gentagne gange at have ansat illegale indvandrere som arbejdskraft.

Kilde:
https://www.nytimes.com/2006/12/15/us/15hiring.html

Kategorier
Højtider Krig & Konflikter Kriminalhistorie Politik Religion Store Personligheder

Det engelske ord “guy” stammer fra attentatmanden Guy Fawkes

Efter Guy Fawkes’ mislykkede attentatforsøg på det britiske parlament i 1605 blev det hurtigt en tradition i Storbritannien at brænde udklædte Fawkes-figurer på store bål hver 5. november. Figuren blev oftest omtalt som en ”guy” og var klædt i gammelt laset udsmidningstøj. Ud af denne tradition kom det engelske ord ”guy”, som først refererede til en mærkeligt klædt person og siden, især i amerikansk engelsk, kunne benyttes om enhver mandlig karakter.

Kilder:
Merriam-Webster (1991), The Merriam-Webster new book of word histories, Merriam-Webster, p. 208, ISBN 0-87779-603-3, entry “guy”

https://web.archive.org/web/20050215195506/http://www.parliament.uk/documents/upload/g08.pdf

Kategorier
Love og regler Religion

Den uflyttelige stige på Den Hellige Gravs Kirke

På en afsats over indgangen til Den Hellige Gravs Kirke i Jerusalem har en simpel stige af træ stået i over 250 år. Stigen er kendt som “den uflyttelige stige”, og må ikke fjernes grundet en aftale mellem de forskellige grene af den (ortodokse) kristne tro, om at ingen parter må ændre på noget ved kirken uden de andres tilsagn. Stigen forsvandt dog i et stykke tid i 1997, ingen ved hvorhen, under rygter om en konflikt mellem Den Armenske Apostolske Kirke og Den Græsk-Ortodokse Kirke. Andre hævder at der blot var tale om en joke. Det vides ikke med sikkerhed, hvem der i sin tid placerede stigen, men det kan have været enten en brandmand eller en murer.

Herunder ses den tidligste afbildning af stigen på et litografi fra 1728 samt et moderne billede med stigen.

 

Kilder: http://www.amusingplanet.com/2018/02/the-immovable-ladder-of-jerusalems.html
http://coastdaylight.com/ladder.html

Kategorier
Det Gamle Egypten Dyr og natur Oldtiden Religion

Verdens (måske) ældste tæppe er helligt, forbandet og vævet af kattehår.

En af kandidaterne til verdens ældste tæppe er ca. 2.400 år gammelt, oldægyptisk, formentlig helligt, har et indvævet billede af en kat og er vævet udelukkende af kattehår. Tæppet var, da det i 1913 blev solgt til en samler, viklet omkring en mumificeret menneskefod. Desuden siges det, som sædvanligt med oldægyptiske fund, at der hviler en forbandelse over tæppet. Enhver der vover at sætte fod på det vil dø hurtigt derefter.

Kilde: https://www.atlasobscura.com/places/sacred-cat-rug?utm_source=facebook.com&utm_medium=atlas-page

Kategorier
Love og regler Middelalder Royale

Byen London har betalt en lidt usædvanlig leje, i form af bl.a. en økse, til den engelske monark siden år 1211

Under en årlig ceremoni, normalt afholdt i oktober, overleverer byen London to leje-udgifter til den engelske monark, som byen har betalt siden henholdsvis år 1211 og år 1237. Under den yderst traditionelle ceremoni modtager embedsmanden kaldet ”the Queen’s Remembrancer” (et over 800 år gammelt embede) en uskærpet løvkniv samt en skærpet økse for et stykke lynghede i den midt-engelske provins Shropshire, og seks hestesko samt 61 søm for en mindre grund i London nær Royal Courts of Justice. Løvkniven testes af byens repræsentant ved at svinge den mod en gren, hvor den kun må efterlade et mindre mærke. Derefter svinges øksen som gerne skal hakke gennem grenen. Lykkes begge prøver erklærer dronningens Remembrancer ”good service” og fortsætter til at tælle hestesko og søm hvorpå han, ved korrekt antal, erklærer ”good number”. Lejebetalingerne er eksempler på såkaldte ”quit rents” til den engelske trone og tjener intet praktisk formål i dag.

Kilde: https://www.atlasobscura.com/articles/london-is-still-paying-rent-to-the-queen-on-a-property-leased-in-1211

Kategorier
Kriminalhistorie

Kvindebanden The Forty Elephants, var en af Londons længst eksisterende bander

The Forty Elephants var en bande forbrydere, mest butikstyve, som udelukkende bestod af kvinder. De opererede i London i perioden fa 1870-erne (ifølge nogle politirapporter muligvis allerede fra sidst i 1700-tallet) til et tidspunkt i 1950’erne og var en af de længst eksisterende londonske bander. Trods navnet var der faktisk op til ca. 70 medlemmer.

Her ses en artikel om dem fra San Jose News, 1925:

Kilde: https://www.theguardian.com/books/2010/dec/27/girl-gang-london-underworld