Kategorier
Danmarks Historie Geografi

Teologen Hans Barhow havde lavet sin egen vejvise med bysladder

Danmarks første vejviser udkom i 1770 under titlen “Kiøbenhavns politiske Veyviser”, der beskrev gaderne i København.

I 1748 havde teologen Hans Barhow lavet sin egen vejviser, men den blev aldrig udgivet. Vejviseren fortalte dog ikke om seværdigheder eller andre relevante informationer, men om hvilke folk der boede på bestemte gader, beskrivelser af deres udseende, saftig bysladder, eller hvor horehusene var placeret. Om en Hr. Suhm stod der, at han er: ”En stor Horehund. Konen græmmer sig, har otte Børn”, mens en kvinde i Lille Kongensgade blev beskrevet som “smuck Pige. Vricker naar [hun] gaar.”

Om et hus i Kirkestræde skrev Barhow: “Et ordinair Spisehuus. Manden heder Hans Pedersen. Konen er en Satan, de holt lenge Spiisehuus”, mens der i Laksegade boede: “En Stolemager Pipgras. Fattig, har mange Børn. Hans Døtre er Grev Ranzows Maitresser. Han spadserer med dem.”, mens der i Højbrostræde boede: “Riches Encke. Isenkræmmerske. Har en Datter med stort Ansigt og Flab”. En herre i Hallands Aas fik beskrevet hele sin dagsrutine: ”Meier, en gammel Mand. Chinafar. Har Penge. Om Morgenen drikker sin Caffe. Saa rider ud, saa spiser, saa sover, saa Caffe, saa rider, saa Caffe og Thee. Boer under til Hallandsaas. Hans Sovekammer til Lille Kongensgade.”

Kilde:

Carl C. Christensen. Fra Holck til Krak. Vejviseren og dens udgivere gennem 175 aar. Kraks legat København 1943

Julius Clausen. Cand. theol. Hans Barhow og hans Kjøbenhavns veiviser fra 1748. Historiske meddelelser om København. Bind 7. København 1919-1920

Kategorier
Geografi

Big Ben er ikke altid pålidelig

Big Ben er en kæmpe turistattraktion i London, men den er ikke nødvendigvis lige pålidelig. I 1949 landede en flok stære på minutviseren, så uret blev sat bagud med 4½ minut. og da det havde sneet kraftigt Nytårsaften i 1962, ringede den det nye år ind med 10 minutters forsinkelse.

Kilde: https://wornandwound.com/a-short-history-of-big-ben-the-worlds-most-famous-clock-tower/

Kategorier
Geografi Krig & Konflikter

Grænsekonflikt mellem Indien og Kina på baggrund af en blyant

I 1917 tegnede den britiske udenrigsminister i Britisk Indien, Sir Henry McMahon, grænsen mellem Kina og Indien på et kort. Men da han brugte en tyk rød blyant på kortet, dækker selve blyantsstregen en 8 km bred strækning i virkeligheden. I 1986 rykkede kinesiske tropper derfor et par kilometer længere sydpå mod Indien, hvilket de opfattede som stadig værende nord for grænsestregen, mens Indien opfattede det som syd for græsestregen. Den tykke blyantsstreg er stadig kilde til en højanspændt situation på McMahon-grænselinjen mellem de to stormagter.

Kilde: https://en.wikipedia.org/wiki/McMahon_Line

Kategorier
Geografi Kriminalhistorie

Kriminelle blev tilbudt friheden for at emigrere med en prostitueret

I 1719 var man i Frankrig bekymret for, at for få folk ville flytte til Louisiana, som på det tidspunkt var fransk. Man tilbød derfor kriminelle, at man ville få sin frihed, hvis man giftede sig med en prostitueret og flyttede til Louisiana. På den måde, kunne man også adressere problemet med prostituerede i Frankrig. Hvis man takkede ja til tilbuddet, blev man lænket sammen, indtil man gik om bord på skibet.

Kilde: https://historycollection.com/parisian-prisoners-offered-freedom-agreed-marry-prostitutes-move-mississippi-coast/

Kategorier
Geografi Kunst og Kultur

To norske fylker skulle hedde Mordor, da de blev lagt sammen

I 2017 skulle de norske fylker (svarende til en region) Troms og Finnmark slås sammen. I den forbindelse lavede netavisen iTromsø en afstemning om, hvad det sammenslåede fylke skulle hedde. Blandt de indsendte bud fik Mordor flest stemmer (hele 64%). Det endte dog med, at fylket blot kom til at hedde “Troms og Finnmark”. Fra januar i år, er de dog blevet skilt ad til to fylker igen.

Kilde: https://www.itromso.no/nyheter/i/Ryk1qd/viral-kampanje-for-at-troms-finnmark-skal-hete-mordor

Kategorier
Geografi Sex & Samliv

Libaneser byggede sit eget slot på 3.500 kvm, da hans udkårne afviste ham

Den fattige libaneser Moussa Al-Maamari var som mange børn vild med slotte og elskede tegnede dem. Hans skolelærer var dog knapt så glad for dem, og han blev afvist af sin udkårne med beskeden om, at hun kun ville giftes med én, som rent faktisk havde et slot. Stålsat købte Moussa som 20-årig en grund og satte sig til selv at bygge et slot. Det blev hans livsprojekt, og med kun lidt hjælp fra naboerne engang imellem fik han slæbt 6.000 sten hen på grunden og bygget sit helt eget slot. Slottet blev 3.500 kvm, har 30 værelser, tårne og en voldgrav. På porten skrev han “Jeg trådte ind som ung, og kom ud som gammel”. Her er desuden en lav dør, så hans lærer må bukke sig for at komme ind i slottet. I 2009 inviterede han sin tidligere udkårne hen til slottet for at møde hans kone og børn. I 2018 døde Moussa, men Moussa Slot kan stadig besøges i Libanon, hvor det er et museum og bliver varetaget af hans børn.

Kilde: https://en.wikipedia.org/wiki/Moussa_Castle

Kategorier
Danmarks Historie Geografi Sprog

Magle betyder ‘store’, så “Maglebylille” er et sprogligt paradoks

Til tider kan navngivningen af byer godt skabe problematikker. Ordet ‘magle’ betyder ‘store’ og bruges fx i stednavne som Vridsløselilles navnebror Vridsløsemagle. På Amager har man dog lidt et sproligt paradoks, da man ikke blot har byen Store Magleby, men tidligere også Maglebylille, som lå, hvor Kastrup Lufthavn ligger i dag. Der skulle sågar ligge et lille fiskerleje, som bliver kaldt Lille Maglebylille.

Maleriet er af Maglebylille gadekær.

Kilde: https://ordnet.dk/ods/ordbog?query=magle