Unyttige HistoriefactsKan du ikke få din udkårnes opmærksomhed? Ifølge et dansk kneb fra middelalderen, skal en kvinde ridse et kors i et æble og bære det i sin armhule i tre dage. Hun skal dernæst give det til manden, som spiser det, hvilket gør ham dybt forelsket i hende.
Kilde: Kaare Johannesen, Lyst og Lidenskab i Middelalderen, Turbine, 2021
Vil du lige have endnu et scoreråd fra middelalderen? En kvinde skal sy et af sine kønshår fast på et hjerte fra en sort høne, sammen med en afklippet negl fra den udvalgte mand. Hjertet opbevarer man naturligvis i kønsåbningen i nogen tid, hvorefter man tilbereder det, og serverer det for manden. Det skal lige siges, at man rådes til at bruge rigeligt med urter, og dermed krydrer retten godt før serveringen, hvilket vel giver god mening…
Kilde: Kaare Johannesen, Lyst og Lidenskab i Middelalderen, Turbine, 2021
Hvilket tilnavn ville du ønske dig? I sagaerne er der mange gode bud på tilnavne, som, om ikke andet, ville få folk til at bemærke dem. Iblandt de bedste eksempler er der tilnavne som Dårligfjært, Smørpik, Skrumpenosse, Vrikkerøv og Dårligpik.
Kilde: Kåre Johannesen, Magt og Mennesker i Danmarks Middelalder, Turbine, 2020
Har du fået en topmave? I middelalderen var det en del af skønhedsidealet hos en kvinde, at hun havde en topmave, og af samme grund findes mange tegninger med kvinder, som nærmest ser lidt gravide ud, med deres topmaver.
Kilde: Kåre Johannessen, Lyst og Lidenskab i Middelalderen, Turbine, 2021
Er du ved at få høje tindinger? I 1400-tallet var det ikke blot accepteret, men endda eftertragtet – så meget, at man plukkede eller barberede sin pande, så hårgrænsen kunne ende med at sidde helt oppe på toppen af hovedet.
Kilde: Kåre Johannesen, Lyst og Lidenskab i Middelalderen, Turbine, 2021
Italienske Giovanni Fontana tegnede i første del af 1400-tallet, hvad der kunne minde en om forhjulstrukket bil. Ifølge Fontana skulle føreren, tegnet som en kvinde, hive i et reb, som var forbundet via tandhjul til forhjulene på ‘bilen’. Den var muligvis ikke praktisk eller kunne styres, men til gengæld ligner den en moderne (børne)tegning af en bil.
Kilde: Kåre Johannesen, Magt og mennesker i Danmarks middelalder, Turbine, 2020
Skal man kompensere for forskellen i fysisk styrke mellem mænd og kvinder? I Hans Talhoffers fægtemanual fra 1459 har han tegnet, hvordan en duel mellem en mand og en kvinde kunne være mere fair og dermed retslig acceptabel. Her kan man se, at manden bør kæmpe i en nedgravet tønde for at kompensere for fordelen ved at være stærkere end kvinden.
Kilde: Kaare Johannesen, Magt og mennesker i Danmarks middelalder, Turbine, 2020