Forfatter: Brian Traantoft Rasmussen

Kategorier
Danmarks Historie Hverdagshistorier Ligestilling og kønsroller Sex & Samliv

“Fattig landmand søger rig bondekvinde”. I 1800-tallet var ægteskabsannoncer normale.

Går du også rundt ude på landet og mangler at finde den eneste ene? Er du også træt af, at du ikke blev castet til årets uforglemmelige sæson af ”Landmand søger Kærlighed”? Så skulle du måske kaste dig over den gamle tradition med at indrykke ægteskabsannoncer i de lokale aviser. Er der samtidig lidt lavvande i pengekisten, og er du ikke den store fan af udenomssnak, jamen så prøv da lykken med lidt inspiration fra den praktisk anlagte ungkarl, der i Holbæk Posten den 19. april 1872 indrykkede følgende ægteskabsannonce: ”En karl på 36 år ønsker ægteskab med en yngre enke eller pige, som er eller kan komme i besiddelse af en ejendom på 16 til 30 tønder land”. Om det romantiske opslag gav pote, melder historien dog desværre intet om.

Kilde: Bodil K. Hansen: Familie- og arbejdsliv på landet ca. 1870-1900. Landbohistorisk Selskab 2006, s. 27.

Kategorier
2. verdenskrig Politik Royale Store Personligheder

Hitlers favoritinstruktør blev hyldet af kongeparret i København 1938

Leni Riefenstahl, der blev Hitlers foretrukne filminstruktør før og under Anden Verdenskrig, producerede nogle for sin tid skelsættende æstetiske propagandafilm. En af de største var Olympia, der promoverede de olympiske lege i Berlin i 1936, og som trods sit indhold og budskab blev modtaget som en bragende succes i store dele af verden. Således deltog fx kong Christian 10. og dronning Alexandrine storsmilende under premieren i København i august 1938, og de havde efterfølgende Riefenstahl i audiens på Amalienborg.

Kilde: Hans Bonde (medvirken Stanis Elsborg): Med kroppen ind i kulturen. Syddansk Universitetsforlag 2020, s. 169.

Kategorier
Politik

Bertel Haarder på glatis

Under “Majonæsekrigen” i 1985, en heftig konflikt omkring retstavningen af en række forskellige fremmedord på dansk, tordnede daværende undervisningsminister Bertel Haarder bombastisk imod, at stavemåden for ressourcer skulle laves om til resurser. Hans hårdtslående argument var, at ethvert barn jo vidste, at ressource på dansk skulle staves ligesom på engelsk. Den gode Haarder var dog i gerningsøjeblikket ikke helt opmærksom på, at ressource på engelsk kun staves med ét s, og ikke med to som på dansk.

Kilde: Altinget.dk – https://www.altinget.dk/report?CommentId=36755

Kategorier
Højtider Kunst og Kultur Religion

Danske Lov regulerede tiden; fremover måtte præster kun tale ét timeglas!

Med indførelsen af Danske Lov i 1683 forsøgte den danske konge blandt andet at indføre en tidsregulering af bestemte livsformer. Fx skulle præster fremover medbringe et timeglas på prædikestolen, så menigheden kunne lære om tidsmåling og samtidig holde øje med, at snakkeglade præster ikke ”tog et glas mere” og talte mere end én time. For alt over én time ville ”forlænge den gemeene Mand til Kiedsommelighed og des mindre Opbyggelse”, da bønderne alligevel ikke havde hjernekapacitet til at ”fatte og beholde” al den viden og indsigt.

Kilde: Poul Duedahl: Gudhjemtid. Aarhus Universitetsforlag 2017, s. 30-31.

Kategorier
Love og regler Politik

Det håbløse valgkampssystem førte til fællessang og foredrag

I de tidlige demokratiske valgdage efter grundlovens indførelse var valgsystemet i Danmark ganske anderledes end i dag. Folketingsvalgene foregik fx som flertalsvalg i enkeltmandskredse, dvs. at den kandidat der fik flest stemmer, vandt valget. Det gav en ofte meget nær tilknytning mellem folketingsmanden og kredsens vælgere, og ikke sjældent blev valgene derfor rene formsager for de folketingsmedlemmer, der havde en solid støtte i den pågældende kreds. Venstres leder omkring århundredeskiftet, J. C. Christensen, der senere blev landets statsminister, stod fx overordentligt sikkert i hjemkredsen i Vestjylland. Han nægtede ofte at debattere på valgmøderne, så når modkandidaterne havde afleveret deres indlæg, kunne han nøjes med at foreslå en hyggelig fællessang eller simpelthen erklære, at der havde været nok politisk snak den dag, hvorfor han i stedet ville bruge sin taletid på at holde et foredrag om Danmarks gamle kirkebygninger.

Kilde: Søren Mørch: Den ny Danmarkshistorie 1880-1960. Gyldendal 1987, s. 139.

Kategorier
Danmarks Historie Hverdagshistorier Mellemkrigstiden Opfindelser Transport

Jens Vejmand sikrede det danske vejnet

I forbindelse med udbredelsen af automobilerne blev vejnettet i Danmark gradvist mere og mere belastet. De såkaldt makadamiserede veje, der bestod af flere lag ensartede skærver, som skulle køres sammen af trafikken, og som havde været en smart løsning i sidste halvdel af 1800-tallet, fungerede ikke længere. Bildækkene sugede simpelthen sandet op imellem skærverne, hvirvlede det væk i store støvskyer og ødelagde med tiden vejene. Omkring Første Verdenskrig begyndte man derfor at tjære det øverste lag for at holde på stabiliteten, og i løbet af 1920’erne udbredtes asfalt som et nyt vidundermiddel. Skærverne var dog fortsat uundværlige for det danske vejnet, og helt indtil begyndelsen af 1930’erne blev størstedelen af disse slået med håndkraft af fattige akkordarbejdere.

Kilde: Søren Mørch: Den ny Danmarkshistorie 1880-1960. Gyldendal 1987, s. 104.

Kategorier
Ligestilling og kønsroller Mad og drikke Sex & Samliv

Mand besøgte hjemmets køkken én gang i sit liv – for at bese en torsk.

Blandt det bedre borgerskab i Danmark i slutningen af 1800-tallet, hvor størstedelen af det huslige arbejde som oftest blev udført af kokke- og tjenestepiger, var det bestemt ikke kutyme, at manden i huset satte sine ben i hjemmets køkken. Således betrådte assessor og apoteker H. P. Madsen i sine sammenlagt 55 år på Vesterbrogade i København fx kun hjemmets køkkengulv én gang i sit ellers lange liv – og det for at bese en torsk, som han havde modtaget fra generøse slægtninge i Jylland.

Kilde: Søren Mørch: Den ny Danmarkshistorie 1880-1960. Gyldendal 1987, s. 88.