Den kinesiske læge og apoteker fra det 16. århundrede, Li Shizhen, beskrev en særlig praksis, som angiveligt skulle have foregået i Arabien. En “melificeret mand” (menneskelig kandisering med honning) blev ifølge Li lavet når en ældre mand frivilligt ønskede at donere sit legeme til at skabe livreddende medicin. Han ville ophøre med at spise alt andet end ren honning. Efter en tid på denne diæt skulle hans afføring, urin og selv sved være honning. Når han endelig døde, grundet diæten, skulle hans krop placeres i en stenkiste, som derefter blev fyldt med honning og forseglet. Efter et århundrede kunne man åbne låget og finde en helt kandiseret menneskekrop hvis kød og knogler i små mængder skulle have mange og effektive healende egenskaber ved indtagelse og kunne sælges til høj profit af apotekere.
Li tog dog i sin beskrivelse forbehold for, at det var fra en andenhåndskilde og at han ikke vidste om det var sandt. Andre kilder kan ikke bakke historien op, men man ved at honningbalsamering er blevet benyttet under begravelsen af burmesiske abbeder og munke.
Kilde: Needham, Joseph and Lu Gwei-djen (1974), Science and Civilization in China. Vol. 5., Part 2. Chemistry and Chemical Technology. Part II. Spagyrical Discovery and Invention: Magisteries of Gold and Immortality, Cambridge University Press
