Kategori: Tro og myter

Kategorier
Hverdagshistorier Kunst og Kultur Tro og myter

I 2008 lavede UKTV Gold Television en spørgeskemaundersøgelse om unge englænderes forhold til historiske personer

Er der en historisk person, som du troede var en myte, da du var barn eller ung? I 2008 lavede UKTV Gold Television en spørgeskemaundersøgelse om unge englænderes forhold til historie, bl.a. hvilke udvalgte personer de troede var fiktive eller ej. 23 % af de adspurgte troede, at Winston Churchill var en myte, 47 % var af den mening, at kong Richard Løvehjerte og Florence Nightingale var fiktion, mens 3 % holdt på, at Charles Dickens og Mahatma Gandhi aldrig havde eksisteret. Til gengæld mente 58 %, at Sherlock Holmes var en historisk person. 3.000 englændere under 20 år deltog i undersøgelsen.

Kilde: https://www.abc.net.au/news/2008-02-04/nearly-quarter-of-brits-think-churchill-a-myth-poll/1031856

Kategorier
Dyr og natur Kunst og Kultur Ligestilling og kønsroller Tro og myter

I renæssancen var det moderne, at kvinder blev portrætteret med en væsel.

I renæssancen var det moderne, at kvinder blev portrætteret med en væsel. Der var en udpræget opfattelse, at væsler undfangede gennem øret og fødte gennem munden. Væsler blev set som et symbol på fertilitet og sex, og kvinder, der ønskede at blive gravide, skulle bære en væsel eller et væselskind. En hvid væsel symboliserede til gengæld uskyldighed og jomfrudronningen, dronning Elizabeth 1. blev derfor portrætteret med en hvid væsel.

Kilde: Gale R. Owen-Crocker m.fl. Medieval Clothing and Textiles. Boydell Press 2006 og https://www.nationalgeographic.com/history/article/ermine-weasel-stoat-royal-renaissance-robes

Kategorier
Danmarks Historie Love og regler Tro og myter

Sidste danske retssag omhandlende hekseri foregik 1934 på Ærø

Uden for fiktionen, rimer heksejagt og trolddomsprocesser sjældent på 1900-tallet. I 1934 ulmede gløderne dog stadig på Ærø. Sognefogedens kone anklagede den gamle skomager Carl Vilhelm Goldmann, for at have dræbt hendes mand ved at drysse pulver på deres rabarber. Goldmann lod ikke anklager om morderiske aktiviteter stå uanfægtet, og indledte det, der skulle blive den sidste injuriesag, ført på baggrund af trolddomsanklager. Anklagerne kom ikke ud af det blå. Både Carl Vilhems mor og bedstemor blev anklaget for selvsamme og Carl Vilhelm oplevede allerede stigmatiseringen som barn. Med moderens død intensiveredes rygterne om Carl Vilhelm, da en heks først skulle kunne dø, når denne havde givet sin Cyprianus – en form for ’troldsdombibel’ – videre. Med de practical jokes, der kan udføres med denne, kan man måske forstå lidt af den frygt, der var i dele af samfundet. En Cyprianus har bl.a. dette råd:”At vide, om en pige har sin mødom: Tag en hareblejer (o: blære), tør den; når du så vil tænde ild deri og lade den brænde, så pisser straks alle de piger, som er i stuen og ikke have deres mødom”. Retssagen endte med, at Carl Vilhelm blev frifundet. Rygterne om trolddomskundskaber blev dog ikke lagt endegyldigt i graven, og hans søn fandt, efter faderens død, stearinlys under hospitalssengen; en handling, der skulle kunne fordrive hekse.

Kilde: https://pure.kb.dk/en/publications/obscuritas-onde-%C3%B8jne-p%C3%A5-%C3%A6r%C3%B8-da-carl-vilhelm-goldmann-arver-en-mag

Kategorier
Dyr og natur Mad og drikke Tro og myter

Fandens til Brombær

Har du undret dig over, hvorfor brombær hurtigt kan forvandle sig fra velsmagende lækkerbiskener til udsplattede studier i brunt, struttende af alt andet end sommer i en mundfuld, når sommeren går på hæld? I dag er svaret frost og fermentering, men i tidligere tider lå svaret hos de mørke kræfter: Djævlen var på spil!Ikke blot smurte han sine støvler med dem, men overtissede også brombærrene, og han var ikke alene. Trolde lod ligeledes kropslige udgydelser forvandle bærerne fra velsmag, til ubehag og mavekneb, alt sammen for at skade menneskerne.  

Kilde: Etnobotanik. Planter i skik og brug, i historien og folkemedicinen. Vagn J. Brøndegaards
biografi, bibliografi og artikler i udvalg på dansk. Red. Håkan Tunón. Centrum för biologisk
mångfald, Uppsala & Kungl. Skogs- och Lantbruksakademien, Stockholm.

Kategorier
Danmarks Historie Sprog Tro og myter

Historien bag udtrykket ‘at blive bjergtaget’

Har du nogensinde prøvet at blive bjergtaget af noget? Udtrykket, som betyder, at noget gør et stort indtryk, kommer fra folketroen, hvor man mente, at der boede folk inde i højene i Danmark. Hvis man var uheldig, kunne disse folk trylle én helt væk eller få én til at falde i søvn og vågne hundrede år efter og ikke genkende nogen eller noget. Hvis det skete, var man blevet taget af folkene i højene, som var så store som bjerge, eller blevet bjergtaget.

Kilde: https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=bjergtage

Kategorier
Danmarks Historie Dyr og natur Tro og myter

Hyldemor beskytter hyldetræet – og måske også dit hus

I folketroen var hyldetræet særlig vigtig pga. dets antiseptiske virkning. Man skulle derfor bede om tilgivelse fra Hyldemor, hvis man skar en gren af træet, og hvis man havde et hyldetræ tæt på huset, beskyttede Hyldemor mod ild og hjalp de øvrigt planters vækst. Hvis man blev syg, skulle man binde et stykke stof, som man havde sovet med på brystet i en uge, på træet, og så opslugte det éns sygdom. Det betød også, at hvis man fældede en hyld uden at bede om lov eller ofre fx mælk først, ville den som fældede træet få de sygdomme, som var blevet givet hyldetræet.

Kilde: Rasmus Dahlberg, Mai-Britt Schultz, Det Vidste Du Heller Ikke om Danmark, Gyldendal, 2020

Kategorier
Danmarks Historie Sprog Tro og myter

Uglerne i musen var oprindeligt ulve

Der er ingen ugler i mosen! Udtrykket er en forvanskning af mosens uller, som betyder ulve. Man mente i folketroen, at lygtemændene ikke blot hjalp mosekonen i at brygge, hvilket skabte tåge, men også gemte sig som ulve i mosen om dagen, hvor man kun kunne se deres græslignende hår over vandet. Lygtemændene kunne finde på at lede én på afveje, hvis man var ude at gå om natten, så man druknede i mosen. Der hvor lygtemandens lygte lyste, kunne man derfor finde en skat med effekter fra de druknede stakler. For at undgå at blive vildledt, kunne man vende vrangen ud på noget af sit tøj, hvilket ville forvirre lygtemændene, ligesom man kunne man lægge nogle småmønter i beskyttelsespenge på en hegnspæl.

Kilde: Rasmus Dahlberg, Mai-Britt Schultz, Det Vidste Du Heller Ikke om Danmark, Gyldendal, 2020