Unyttige HistoriefactsAt indtagelsen af alkoholiske drikke jævnligt resulterer i en selvsikker beruselse har været almenkendt i umindelige tider. Således skrev fx den danske ordsprogsindsamler Peder Laale i 1300-tallet, at ”Øøll gører sthoræ ordh” – ”Øl gør (fremkalder) store ord”. Mon du har haft samme oplevelse i beruset selskab?
Kilde: Peder Laales Gammeldanske Ordsprog (med sideløbende oversættelse til nydansk af Aage Hansen). Privattryk 1966, s. 18
I middelalderens England anbefalede kirken, at man gik i cølibat fra 1. søndag i advent indtil 2. februar (Candlemas [kyndelmisse på dansk]) for at undgå at have storgravide kvinder eller små babyer til høsttiden.
Kilde: Nick Groom, The Seasons: A Celebration of the English Year, Atlantic Books Ltd, 21. nov. 2013
Ordet ‘klamphugger’ stammer fra middelalderen, hvor man satte ‘klamper’, altså træstykker, under skoen. Udtrykket blev derfor brugt nedsættende om håndværkere, som kun kunne finde ud af at hugge små træstykker til klamper. Udtrykket er senere også blevet brugt om skibsbyggere.
Kilde: Dansk Etymologisk Ordbog, Gyldendal, 2017
I 1500-tallet mistænkte mange mennesker, at pesten spredte sig via vampyrer, og derfor har man fundet grave, hvor de døde har fået placeret en sten i munden. Overtroen stammer fra en mangel på viden om, hvad der sker med kroppen efter døden. Her kan en mørk forrådnelsesvæske efter noget tid flyde ud af næse og mund og ligne blod. Da beklædningen, som den døde var begravet i, ville blive fugtig og synke ned i munden, hvor den ville blive nedbrudt af denne forrådnelsesvæske, kunne det ligne, at den døde havde spist af sit tøj. Derfor konkluderede man, at risikoen for at blive til en vampyr efter sin død var reel.
Kilde: https://www.livescience.com/3374-medieval-vampire-skull.html
I 1357 beretter Sjællands krønike om en bonde i Vallensbæk, der fik besøg af en usynlig mand. Manden, der kaldte sig Peter Jordansen, tog ophold i bondens ovn, men på trods af, at han var usynlig, kunne han både tale dansk og latin. Han fortalte desuden, at han var opvokset i Trelleborg og havde gået i skole i Roskilde. Med sig på sin rejse havde den usynlige mand en ung kvinde, der modtog de gaver og den mad, som han skulle have, og hun blev indbudt til adskillige gilder på de forskellige gårde i området. Til sidst blev bonden dog så træt af kvinden og den usynlige gæst, at han satte dem på en vogn og kørte dem til København. Historien fra Sjællands Krønike er en af de første beretninger i Danmark om en kvindelig bugtaler.
Kilde: Rikke Agnete Olsen. Sjællandske krønike. Wormianum 1981
At ægteskabet ikke altid er en dans på roser, kan flere af vores følgere sikkert skrive under på. I de gode gamle dage var det nok ikke meget anderledes. I hvert fald skrev den danske ordsprogsindsamler Peder Laale i 1300-tallet, at ”Thet ær ont at wære sijn kones nøglingh” – ”Det er slemt at være bange for (underkuet af) sin kone”.
(Kilde: Peder Laales Gammeldanske Ordsprog (med sideløbende oversættelse til nydansk af Aage Hansen). Privattryk 1966, s. 26)
Har du undret dig over, hvorfor en sparegris hedder som den gør og er formet som en gris? I middelalderen opbevarede englænderne deres surt opsparede penge i krukker lavet af ler, da de var billige at producere. Leret var typisk rødt og hed “pygg” (udtalt pugg), og krukkerne blev derfor kaldt “pygg-jars”. Med tiden udviklede bogstavet ‘y’ sig fra at have en ‘u’-lyd til at have en ‘i’-lyd, og derfor blev “pygg-jars” i 1700-tallet udtalt som pig jars. Ordets reference til leret gik i glemmebogen, og derfor begyndte krukkerne at blive udformet som grise ud fra ordets udtale.
Kilde: https://historienet.dk/samfund/dagligliv/hvorfor-putter-vi-vores-sparepenge-i-grise