Unyttige HistoriefactsGiver du dit barn kælenavne? Det var Emma Gad absolut ikke fan af, og hun skrev derfor i Takt og Tone fra 1918: “Giv ikke Deres smaa Børn Kælenavne. Det er saa godt som umuligt senere at frigøre sig for dem og det er med stor Ubehagelighed Livet igennem at gaa rundt og hedde Bips, Misse, Tulle, Tut eller hvad man nu har hittet paa, naar hele ens Ydre og Væsen er en fuldkommen Kontrast dertil”.
Emma Gad, Takt og Tone, 1918
Føler du dig til tider som en slave for dine forældre? Ifølge den ældste romersk ret, var børn farens ejendom, og derfor kunne han sælge børnene til slaveri i en tidsbegrænset periode. Det måtte dog kun ske tre gange, da han herefter kunne risikere at miste forældremyndigheden.
Kender du nogen, der lader til at være blevet døbt i øl? I 1200-tallet skrev ærkebispen i Norge til paven, at man havde problemer med at skaffe vand til døbefonten og til nøddåb på øde steder og i de kolde vintre. Derfor havde man nogle steder tyet til den løsning at døbe børn i øl. Ærkebispen ville derfor gerne vide, om en dåb i øl kunne anses som gyldig. Pave Gregor 9. besvarede forespørgslen i 1241 og forbød skikken. Han skrev “Efterdi Genfødelsen ifølge Evangeliets lære skal ske ved vand og den Helligaand saa bør de, som døbes i Øl, ikke anses for rettelig døbte.” I 1666 nøddøbte en jordemoder i Skævinge på Sjælland et barn i øl. Barnet var svageligt og jordemoderen frygtede, at det ikke ville overleve, så hun måtte ty til en nøddåb og havde brugt øl som dåbsvand. Barnet overlevede, men forældrene var i tvivl, om dåben var gældende, og spurgte Sjællands bisp, ærkebiskop Svane, til råds. Ærkebiskoppen kunne ikke give dem et svar, men skrev til kongen for at få en afgørelse. Sagen endte med, at barnet blev døbt endnu en gang, denne gang i vand, og jordemoderen måtte udstå “kirkens disciplin”, men hvad det helt præcis var, beretter historien ikke noget om.
Kilde: Tr. Fr. Troels-Lund. Dagligt liv i norden i det sekstende aarhundrede – bind 7-8. 1903
Hvad er vigtigst – TV eller dit barn? I 1959 blev et britisk par overtalt af sine naboer til at beholde deres fjerde barn fremfor at anskaffe sig et TV. De havde ellers overvejet at give deres barn væk, da de allerede havde de tre drenge, som de havde lyst til, og ikke havde råd til både at have et fjerde barn og et fjernsyn. De vendte dog deres overvejelser med en nabo og på grund af den efterfølgende opstand, valgte de at beholde deres fjerde barn.
For franske skolebørn har det nærmest været en del af opdragelsen at lære at drikke vin. Før 1956 gav forældre en flaske med vin blandet med vand i skole, hvor det var tilladt for børn at drikke op til en halv liter vin om dagen. I 1956 lavede man dog en mindstealder, så børnene skulle være 14 år, før de måtte drikke vin i skolen. Først i 1981 indførte man et totalforbud mod alkohol i de franske folkeskoler.
Kilde: https://www.snopes.com/fact-check/french-children-wine-at-school/
I begyndelsen af 1980’erne skete der en ændring i Disneys juleshow. Tegnefilmen Toy Tinkers fra 1949, hvor Anders And bekriger Chip og Chap under juletræet, blev taget ud, da man mente, at den var for voldelig. I stedet blev den erstattet af de to tegnefilm “Plutos juletræ” og “Anders And og nevøerne i snekamp”
Kilde: https://www.dr.dk/nyheder/kultur/er-du-klar-foran-skaermen-i-dag-derfor-ser-disneys-juleshow-stadig-ud-som-50-aar
I slutningen af 1700-tallet og det meste af 1800-tallet fandtes der offentlige børneauktioner i Danmark. Auktionerne foregik oftest på torvet, hvor forældreløse børn blev auktioneret bort. Modsat de fleste auktioner gik børnene til den person, der ville tage dem til laveste bud. Årsagen til dette var, at køberne ofte var bønder, der manglede arbejdskraft. Derfor var små børn billigere, da deres arbejdskraft var begrænset. Hvis køberen vandt en auktion, skulle de dog ikke betale, men modtog i stedet det beløb fra sognet, som de havde budt på barnet. Årsagen til den “omvendte” auktion var, at sognerådene kunne holde udgifterne nede, hvis børnene gik til de gårdmænd, der ville tage dem til den laveste pris. Bortsalget af et barn gjaldt for ét år af gangen. Når året var gået, kunne barnet herefter bortauktioneres væk igen.
Kilde: Ole Højrup (red.). Karle, piger, og daglejere. Herregårdsliv 2. Beretning fra århundredskiftet. Nationalmuseet 1981 & Harald Jørgensen. Studier over det offentlige fattigvæsens historiske udvikling i Danmark i det 19. århundrede. Nordisk forlag 1940.