Det var ikke kun fra navnelovens ændring i 2006, at man blev kreativ med børnenavne. I 1700- og 1800-tallet var der også nogle opfindsomme – eller uopfindsomme – forældre, som fandt på utraditionelle navne. I 1700-tallet viste en spørgeskemaundersøgelse, at der fandtes navne som Gudshær, Christ-Brud, Mangelus, Pinsedag og Påskedag, og efter Københavns bombardement i 1807 blev fem børn fx døbt Bombardus eller lignende. På samme måde måtte overkrigskommisær Peter Aagesens datter lide under begivenheden – hun blev navngivet Bellona Bombardine. Bellona er afledt af det latinske ord ‘bellum’, som betyder krig.
Kategori: Sprog
Hedder det en formand eller forperson, eller er det egentlig bare ligegyldigt? Tidligere var det nemt at kende forskel på jobannoncerne for kønsstereotype jobs, hvor -mand var endelsen på mandsdominerede jobs, mens -ske var det samme på kvindesiden. Derfor kan man finde spøjse titler på jobs især i såkaldte kvindefag, og her dominerer cigarfabrikkerne med titler som løsgørerske, tilberederske, dækmagerske, klisterske, cigrarillosmagerske og kardusererske – og naturligvis stripperske.
Kilde: Kilde: Jørgen Mikkelsen og Kenn Tarbensen, Arkivgutterne fortæller, Turbine, 2022
Byens handlende hyrede til tider fremmede til at transportere varer, og tit blev de svindlet ved bl.a. at gå stjålet varerne. Politimesteren besluttede derfor, at man kunne registreret som kvalificeret sjover, som man kunne hyre med roen i behold. De registrerede sjovere fik et messingskilt, som de kunne genkendes på, så man kunne skelne dem fra de andre fremmede. Man endte med at have registreret 165 sjovere i Aalborg.
Kilde: Jørgen Mikkelsen og Kenn Tarbensen, Arkivgutterne fortæller, Turbine, 2022
Hvad tænker du, når du hører ordet “sjover”? Ordet sjover kommer fra det nederlandsk ord “sjouwer”, der betyder løsarbejder eller én, der ernærer sig af tilfældigt arbejde. I de danske love blev en sjover derfor en almindelig betegnelse for havnearbejdere, da de ofte var løsarbejdere. Havnearbejdere var dog kendt for deres farverige og grove sprog, samt dårlige manerer. Derfor blev ordet “sjover” med tiden en betegnelse for en utiltalende eller en uhæderlig person.
Foto: Københavns Stadsarkiv
Kilde: https://lex.dk/sjover & V. Kristiansen. Bidrag till en Ordbog over Gadesproget og saakaldt daglig Tale. 1866
Vidste du, at ‘nickname’ kommer fra en oldnordisk version af ‘øgenavn’? På oldnordisk betød ‘auka’ (øge) at gro, og derfor blev ‘aukanafn’ brugt om et ekstra navn, og på middelengelsk blev ‘auka’ til ‘eke’. Da man derfor kaldte folks tilnavne for ‘an eke-name’ kunne det lyde til, at n’et i stedet var sat på ‘eke’, altså blev det derfor til ‘a nekename’ og ‘a nickname’.
Har du styr på, hvornår man skal bruge semikolon? I 1837 var to professorer fra Paris’ Universitet uenige om, hvorvidt en sætning skulle ende med et semikolon eller et kolon, og endte med at afgøre sagen med en duel med sværd. Semikolonfanen endte med at blive såret i armen og tabte dermed duellen til kolonelskeren.
Kilde: https://slate.com/culture/2008/06/has-modern-life-killed-the-semicolon.html
I Nordjylland kan man ved kysterne høre udtrykket “at malke den blå ko”. Det stammer fra de mange skibe, som tidligere strandede langs kysten, hvorfor det var almindeligt for folk at tage ud til de strandede skibe og tage fra deres last og sælge det. Altså henviser det at malke den blå ko til, at man fjernede last og tømmer fra havet.