Kategorier
Ikke kategoriseret Middelalder Sex & Samliv

Et råd til dem, der søgte kærligheden i middelalderen, var at slå sin udkårende tre gange i hovedet med en pind

I middelalderen var der mange gode og dårlige råd til, hvordan man får en bestemt person til at blive forelsket. Ét råd lød bl.a., at man tog en pind af hassel og ridsede ordene: “pax – pix – abyra – syth – samasic” i pinden. Ordene skulle lyde som latin, men var i virkeligheden det rene vrøvl. Derefter skulle man slå sin udkårne tre gange oven i hovedet med pinden og give vedkommende et kys på munden. Hvis det virkede, ville personen, man eftertragtede, blive ramt af øjeblikkelig forelskelse.

Kilde: Richard Kieckhefer. Magic in the Middle Ages. Cambridge University Press 2022

Kategorier
Danmarks Historie Middelalder Sex & Samliv

Nem opskrift på kærlighedsmiddel fra middelalderen

Er du forelsket, men det ikke er gengældt? Så kunne et elskovsmiddel fra middelalderen måske være en god idé. Du skal blot samle frø fra alpeviol og brejner og blande det i en kagedej og få din udkårne til at spise dem. Men husk lige, at frøene skal samles midsommeraften – og at du lige skal holde biblen under planten imens og ryste frøene ned i en tinskål ved hjælp af en hasselkvist, da du naturligvis ikke selv må røre ved planten, da det ødelægger virkningen.

Kilde: Ole Hæstrup, Michael Krefeld og Leif Tronholm (Red), UTROLIGT men sandt… Besynderlige Beretninger og Forbavsende Fakta fra hele Verden, Forlaget Danmark, 1985

Kategorier
Middelalder Sprog

Man ‘læser mellem linjerne’, da middelalderens bøger havde oversættelser mellem linjerne

Har du svært ved at læse mellem linjerne? I middelalderen skrev man oversættelsen af bøger på fremmedsprog mellem linjerne, så derfor forstod (og forstår) man den virkelige betydning af en tekst, hvis man læser mellem linjerne.

Kilde: Ole Hæstrup, Michael Krefeld og Leif Tronholm (Red), UTROLIGT men sandt… Besynderlige Beretninger og Forbavsende Fakta fra hele Verden, Forlaget Danmark, 1985

Kategorier
Dyr og natur Kriminalhistorie Middelalder

Første rettsag mod dyr: Bier dømt til kvælning i 864

I 864 fandt den måske første retssag mod dyr sted, i Worms i Tyskland. De anklagede var en sværm af bier, som blev beskyldt for at have stukket en mand til døde. Bierne blev erklæret skyldige, og blev dømt til døden ved kvælning.

Kilde: Ole Hæstrup, Michael Krefeld og Leif Tronholm (Red), UTROLIGT men sandt… Besynderlige Beretninger og Forbavsende Fakta fra hele Verden, Forlaget Danmark, 1985

Kategorier
Dyr og natur Kriminalhistorie Middelalder

Retssag mod muldvarp i Italien i 1519

I Stelvio i Italien var en række muldvarpe heldige nok til at have fået en barmhjertig dommer i 1519. De var anklaget for at have ødelagt høsten ved at grave huller i jorden. Muldvarpene blev opfordret til at “begrunde deres adfærd og forklare, hvad der havde drevet dem til at handle, som de havde gjort”, men de valgte alligevel ikke at møde op i retten. Den barmhjertige dommer gav dem frit lejde til at forlade området uden straf, og yderligere 14 dage til de gravide muldvarpe, som ikke var så let til bens.

Kilde: Ole Hæstrup, Michael Krefeld og Leif Tronholm (Red), UTROLIGT men sandt… Besynderlige Beretninger og Forbavsende Fakta fra hele Verden, Forlaget Danmark, 1985

Kategorier
Love og regler Middelalder

Ifølge en svensk lov kunne en såret en gøgler få en kvie i erstatning, hvis vedkommende bestod en prøve

I den svenske Vestgötaloven fra 1200-tallet er der en lov om, hvad man skal gøre, hvis en leger bliver såret. En leger er et gammelt ord for en omrejsende gøgler og de blev set som fredløse. Hvis en leger blev slået var det straffrit, men blev legeren såret, skulle man, ifølge loven, tage en utæmmet kvie og føre den op på en høj. Herefter skulle man rage alle hår af kviens hale og indsmøre den i fedt, mens legerens sko også skulle indsmøres. Legeren skulle derefter holde fast i dyrets hale, mens en mand skulle give kvien et slag med en svøbe, som er en form for primitiv pisk. Kunne legeren holde fast i halen, skulle legeren have kvien i bod og ifølge loven ”nyde det ligesom hunden græs”. Hvis ikke, skulle han i stedet ”tåle hen det, som han fik, skam og skade”.

Kilde: Klaus Neiiendam. Middelalderteatret i Danmark. Lindhardt og Ringhof 1986.

Kategorier
Lægevidenskab Middelalder Tro og myter

I middelalderen kunne nybagte mødre blive tvunget til at dele seng med tuberkulosepatienter

I middelalderen kunne nybagte mødre blive tvunget til at dele seng med tuberkulosepatienter. Lægerne mente, at modermælken ville helbrede patienten. Modermælken ville være allerbedst, hvis kvinden havde født en dreng eller hvis mælken blev indtaget på en kirkegård.

Kilde: Jakob Eberhardt, Verdenshistoriens største epidemier. FADLs forlag 2018.