Kategori: Tro og myter

Kategorier
Danmarks Historie Sprog Tro og myter

Uglerne i musen var oprindeligt ulve

Der er ingen ugler i mosen! Udtrykket er en forvanskning af mosens uller, som betyder ulve. Man mente i folketroen, at lygtemændene ikke blot hjalp mosekonen i at brygge, hvilket skabte tåge, men også gemte sig som ulve i mosen om dagen, hvor man kun kunne se deres græslignende hår over vandet. Lygtemændene kunne finde på at lede én på afveje, hvis man var ude at gå om natten, så man druknede i mosen. Der hvor lygtemandens lygte lyste, kunne man derfor finde en skat med effekter fra de druknede stakler. For at undgå at blive vildledt, kunne man vende vrangen ud på noget af sit tøj, hvilket ville forvirre lygtemændene, ligesom man kunne man lægge nogle småmønter i beskyttelsespenge på en hegnspæl.

Kilde: Rasmus Dahlberg, Mai-Britt Schultz, Det Vidste Du Heller Ikke om Danmark, Gyldendal, 2020

Kategorier
Danmarks Historie Tro og myter

Husk at betale Åmanden, når du krydser en å!

Husker du at betale Åmanden? Hvis man skulle krydse en å, sagde folketroen, at man skulle betale for overfarten ved at kaste en sten i vanden, som ikke måtte plaske. På vejen tilbage skulle man gøre det samme, og så skulle stenen derimod plaske. Åmanden kaldes også Nøkken, og blomsten nøkkerose, som kan ses i vand, siges at være til minde om alle dem, som er druknet igennem tiden.

Kilde: Rasmus Dahlberg, Mai-Britt Schultz, Det Vidste Du Heller Ikke om Danmark, Gyldendal, 2020

Kategorier
Lægevidenskab Middelalder Tro og myter

I middelalderen kunne nybagte mødre blive tvunget til at dele seng med tuberkulosepatienter

I middelalderen kunne nybagte mødre blive tvunget til at dele seng med tuberkulosepatienter. Lægerne mente, at modermælken ville helbrede patienten. Modermælken ville være allerbedst, hvis kvinden havde født en dreng eller hvis mælken blev indtaget på en kirkegård.

Kilde: Jakob Eberhardt, Verdenshistoriens største epidemier. FADLs forlag 2018.

Kategorier
Dyr og natur Tro og myter

Forhindr de døde i at gå igen ved at strø hørfrø

I folketroen havde man et smart middel til at forhindre, at de døde begyndte at gå igen. Man skulle binde tæerne sammen på den afdøde, så det fysisk set blev svært for dem at gå, og så strø hørfrø hele vejen hen til gravstedet. Det ville nemlig tvinge den genopståede til at skulle tælle alle frøene, og det ville tage så lang tid, at solen igen var stået op, og den afdøde måtte returnere til graven.

Kilde: Frederiksundsmuseum (@frederikssundmuseum på Instagram)

Kategorier
Børn Danmarks Historie Tro og myter

Læg jern tæt på vuggen, så trolde ikke stjæler barnet

Ifølge folketroen kunne onde kræfter stjæle et barn fra en gravid mave og erstatte det med væsener som fx trolde, hvilket forklarede og fik mange til at tage afstand fra udviklingshæmmede børn. For at forhindre denne forbytning, skulle man lægge objekter lavet af jern, fx sakse og knive i vuggen før fødslen, da disse underjordiske væsener var bange for jern.

Kilde: Dahlberg, Rasmus & Schultz, Mai-britt, Det vidste du ikke om Danmark, Gyldendal, 2013

Kategorier
Ligestilling og kønsroller Religion Sex & Samliv Tro og myter

Figuren på middelalderkirker med de spredte skamlæber

På diverse kirker i Storbritannien, Frankrig, Irland og Spanien finder man en Sheela Na Gig. Det er en ret ublu kvindelig figur, som spreder sine kønslæber. Figurerne menes at være fra middelalderen, men forklaringerne på dem er utallige.

Kilde: https://en.wikipedia.org/wiki/Sheela_na_gig

Kategorier
Højtider Hverdagshistorier Tro og myter

Traditionel julesang er oprindeligt slet ikke en julesang

I 1916 spillede den ukrainske komponist Mykola Leontovych for første gang sangen “Shchedryk”, baseret på gamle ukrainske folkesange og mytologi. Sangen handler om en spurv, som flyver ind i en husholdning og varsler et godt kommende år. Sangen blev hurtigt en sang, der blev sunget ved nytår, som traditionelt fejres 13. januar i Ukraine. Men resten af verden forbinder i dag sangen med en anden begivenhed. 

I 1921 rejste et kendt ukrainsk kor ud på en verdensturne, hvor amerikaneren Peter J. Wilhousky hørte koret synge “Shchedryk”. Wilhousky lod sig inspirere af sangens lyd, og forfattede en engelsk og noget anden tekst til melodien. Han syntes selve sangen lød som klokker og ændrede derfor teksten til at handle om julen, og kaldte den “Carol of the bells”.

Kilde: https://news.rice.edu/news/2004/carol-bells-wasnt-originally-christmas-song