Kategorier
Dyr og natur

I 1935 kom 102 agatudser til Australien. I dag er de over 200 mio. og gør betydelig skade

I 1935 kom 102 agatudser til Australien, som et led til at få kontrol med en bille. Der er nu over 200 mio. agatudser i Australien, men de har ikke haft en store effekt på billerne. Man havde nemlig overset den detalje, at billerne holdt til i toppen af de sukkerrør, man gerne ville beskytte, og at tudsen ikke gad kravle derop. Derimod kastede den sig over områdets andre insekter, og på den måde var med til at ødelægge den naturlige balance i økosystemet.

Kilde: https://en.wikipedia.org/wiki/Cane_toads_in_Australia

Kategorier
Ligestilling og kønsroller Love og regler Middelalder Sex & Samliv

I middelalderen var det i Wales lovligt for kvinder at blive skilt hvis deres mand havde dårlig ånde

I middelalderen var det i Wales lovligt for kvinder at blive skilt af forskellige grunde, bl.a. hvis deres mand led af spedalskhed, impotens eller dårlig ånde. Hvis en mand havde været utro tre gange, var det desuden obligatorisk for hende at forlade ham.

Kilde: Margaret Schaus, Women and Gender in Medieval Europe: An Encyclopedia, Taylor & Francis, 2006

Kategorier
Religion

Mohammed Omars opium forbud

Taliban-lederen Mohammed Omar erklærede i år 2000 opium for værende uislamisk. Han forbød dermed produktion af opium i Afghanistan, hvilket førte til at 70% af verdens opiumforsyning blev fjernet på en gang.

 

Kilde: Turner, Nancy, Banks. AIDS, Opium, Diamonds and Empire, iUniverse, 2010. (side 110)

Kategorier
Hverdagshistorier

Kattemor med killing i trafikken

En kattemor i New York bærer en killing over vejen i 1925, imens en politimand stopper trafikken.

 

Med til historien hører også, at fotografen der fik tippet kom for sent til stedet. Men politimanden og kattens ejer indvilligede i at genskabe billedet, og kattemoren ville heldigvis stadig have sin killing over vejen. Dog til nogen frustration for de ventende bilister, da det perfekte billede først kom i hus i tredje forsøg.

Kilde: https://iconicphotos.org/2009/06/01/mother-cat-stops-traffic/

Kategorier
Tro og myter

I middelalderen stak man bagdelen ud af vinduerne for at holde uvejr væk.

I middelalderen opfattede man bagdelen som noget specielt menneskeligt. Derfor mente man at når djævelen viste sig, kunne han tage menneskelig skikkelse bortset fra bagdelen. Men hvis man vendte sin bagdel mod djævelen, måtte han kigge væk. I Tyskland var det derfor almindeligt at alle i en husstand i uvejr stak bagdelen ud af vinduerne for at skræmme det onde væk som havde fremkaldt uvejret. Mange gamle borge og kirker er derfor udstyret med statuer der vender bagdelen mod de besøgende.

Kilde: Mogens Eilertsen & Mette Eilertsen, Hvorfor Det? Frydenlund, 2013

Kategorier
Børn Store Personligheder

Vidunderbarnet der aldrig udrettede noget

Vidunderbarnet William James Sidis, født 1898 i New York, blev i samtiden hyldet for sit fantastiske intellekt. Det rygtedes, at han kunne læse New York Times, allerede da han var 18 måneder gammel og som 8-årig kunne tale 8 forskellige sprog. Selvom mange af udsagnene om Sidis er uden videnskabeligt belæg, bl.a. at han havde en IQ på omkring 300, er der ingen tvivl om, at Sidis var særligt begavet, og allerede som 11-årig blev han optaget på Harvard og havde udgivet sin første bog. Til trods for at han blev udråbt som den nye Newton og spået en fantastisk karriere, blev Sidis væsentligste bidrag til videnskaben en bog om transfere i offentlig transport, der ifølge en biografist skulle være “Den kedeligste bog, der nogensinde er skrevet.”

Wallace, Amy (1986). The Prodigy: a Biography of William James Sidis, America’s Greatest Child Prodigy. New York: E.P. Dutton & Co.

www.sidis.net/TransfersContents.htm

Kategorier
Dyr og natur Middelalder

I middelalderens dyrebøger berettes der om en “bonnacon”, som sprøjtede sine brændende ekskrementer op til 80 meter.

I middelalderens dyrebøger fortaltes der om en “bonnacon”, som forsvarede sig ved at sprøjte sine brændende ekskrementer op til 80 meter.

Kilder: https://en.wikipedia.org/wiki/Bonnacon