Unyttige HistoriefactsSynes du, at selleri lugter af død? I det antikke Grækenland blev man begravet med selleri, da lugten blev associeret med døden. Det blev oftest brugt i en krans, som man lagde på den dødes hoved før begravelsen for at vise ens kærlighed til den afdøde. Af samme grund havde man udtrykket at “have brug for selleri”, hvilket betød, at man var nær døden.
Kilde: https://www.atlasobscura.com/articles/history-of-funeral-wreaths
Hetæren (en form for prostitueret i antikkens Grækenland) Phryne var så smuk, at hun stod model til statuer af bl.a. Afrodite. Skønheden bragte hende ikke kun en rigdom så stor, at hun kunne tilbyde at betale for genopbygningen af Thebes mure. Det reddede ligeledes hendes liv, da hun blev anklaget for blasfemi, som oftest blev straffet med døden. Til retssagen rev forsvareren tunikaen af hende, men ved synet af hendes nøgne bryster, så dommerne sig nødsaget til at frikende hende. På dette tidspunkt mente man nemlig, at skønhed var lig gudernes gunst. Gad vide om en tilsvarende strategi ville have hjulpet Sokrates?
KIlde: https://www.bbc.com/culture/article/20171108-the-it-girl-of-ancient-greece
Den græske matematiker og opfinder Heron (10-70 e.kr.) må siges at have været forud for sin tid. Han opfandt en vievandsautomat, hvor man kunne putte en mønt i en sprække i en urne, hvorefter den afgav en afmålt portion vievand. Han opfandt herudover bl.a. en presse til oliven, en skæremaskine til at lave gevind på møtrikker, en armbrøst, to halvautomatiske orgler og en dampmaskine, som James Watt ville have været misundelig over. Han lavede også en fjernstyret dør, som skulle bruges i templer. Her var dørene meget tunge, så hans konstruktion fik de tunge døre til at åbne og lukke automatisk, når præsten tændte ild ved altret og slukkede det igen. Hemmeligheden bag var, at luften i et kammer bag altret blev varmet op, og derefter pressede vand ned i et rør, der var forbundt til et spil, som påvirkede tempeldørene. Da præsten befandt sig langt fra dørene, virkede det som guddommelig indgriben, at dørene åbnede og lukkede af sig selv. Billedet er af sidstnævnte opfindelse.
Kilde: Ole Hæstrup, Michael Krefeld og Leif Tronholm (Red), UTROLIGT men sandt… Besynderlige Beretninger og Forbavsende Fakta fra hele Verden, Forlaget Danmark, 1985
I antikken brugte man i Grækenland og Romerriget stykker af keramik, kaldet ‘pessoi’, til at tørre sig med efter toiletbesøg.
I det antikke Grækenland afholdt man de ‘Isthmiske Lege’ (græsk: isthmos) efter navnet på tangen ved Korinth året før og efter de Olympiske Lege. Ved de Isthmiske Lege var præmien til vinderen en krans af selleri.
Kilde: https://www.britannica.com/sports/Isthmian-Games
Når man indgik en aftale i oldtidens Grækenland, rev man en genstand over og gav de to halvdele til de to parter i aftalen. Når aftalen skulle indfries, skulle de involverede bevise deres del af aftalen ved at fremvise deres halvdel. Denne halvdel blev kaldt en ‘symbolon’, og herfra stammer ordet ‘symbol’, da de to dele var et symbol på aftalen.
Kilde: https://symbolreader.net/2020/03/06/ancient-roots-of-the-symbol/
Den græske lovgiver Charondas (ca. 580 f.kr. – 504 f.kr.) indførte en lov om, at alle som tog våben med ind i folkeforsamlingen skulle straffes med døden. En dag løb han ind i folkeforsamlingen og bad om hjælp, da han var blevet forfulgt af en røverbande. Desværre havde han stadig en kniv bundet i bæltet, og han begik derfor selvmord for at opretholde sin egen lov.