Kategorier
Danmarks Historie Mad og drikke Middelalder Sex & Samliv

Scoreråd fra middelalderen med kønshår, høner og middagsret

Vil du lige have endnu et scoreråd fra middelalderen? En kvinde skal sy et af sine kønshår fast på et hjerte fra en sort høne, sammen med en afklippet negl fra den udvalgte mand. Hjertet opbevarer man naturligvis i kønsåbningen i nogen tid, hvorefter man tilbereder det, og serverer det for manden. Det skal lige siges, at man rådes til at bruge rigeligt med urter, og dermed krydrer retten godt før serveringen, hvilket vel giver god mening…

Kilde: Kaare Johannesen, Lyst og Lidenskab i Middelalderen, Turbine, 2021

Kategorier
Hverdagshistorier Sex & Samliv

En kontaktannonce i en norsk avis førte til at politiet måtte rykke ud

Flere danske aviser bragte i 1908 en sjov historie fra Oslo. I et norsk morgenblad var der blevet indrykket følgende annonce “To unge, kvikke Damer ønsker Bekendtskab med to respektable Herrer. Mødested: Hjørnet af Rathkersgade og Herslebsgade Tirsdag Aften Kl. 8½. Mærke: en Bog i Haanden. Formaal: Ægteskab.” Selvom annoncen var lidt spøjs, var der alligevel ikke mindre end 200 mænd, der var mødt på det omtalte mødested, alle med en bog i hånden eller under armen. De mange mænd samlet på så lille et område tiltrak flere nysgerrige personer, så derfor måtte politiet rykke ud og rydde pladsen. Om de to damer var til stede for at se de mange giftelystne herrer kunne aviserne ikke fortælle noget om, ej heller hvorvidt det bare var en dårlig joke.

Kilde: Bornholms Avis og Amtstidende 18. februar 1908

Kategorier
Mad og drikke Sex & Samliv

Dårlig ristet brød første til skilsmisse

Hvor meget går du op i at dit ristede brød er lavet ordentligt? Et amerikansk par holdt i 1957 fest, men da manden var dybt utilfreds med den måde konen var i gang med at lave ristet brød, kom de i et stort skænderi og ifølge hende, blev hun ydmyget, da han smed hendes brød ud og selv begyndte at lave hvidløgsbrød . Parret endte med at blive skilt efter 10 års ægteskab på grund af episoden.

Kategorier
Sex & Samliv Store Personligheder Videnskab

Kemiker glemte, at han havde friet, og fik nej, da han spurgte igen for en sikkerheds skyld

Glemmer du til tider, om du nu også fik sagt noget til nogen? Den berømte kemiker Robert Bunsen fik endelig friet til sin udkårne, og hun havde sagt ja. Men da han kom hjem blev han så opslugt af sit arbejde med de organo-arseniske forbindelser, at han først vendte tilbage til dagligdagen tre uger efter. Den dybe fordybelse i arbejdet gjorde ham i tvivl om, hvorvidt han egentlig havde fået friet, eller om det bare var en dagdrøm. Han tog derfor hen til sin udkårne og spurgte hende igen for en sikkerheds skyld. Denne gang blev svaret et rungende nej, da hun var rasende over ikke at have hørt fra ham i tre uger efter deres forlovelse.

Kilde: Periodisk Podcast, 55 Cæsium, https://podcasts.apple.com/dk/podcast/55-c%C3%A6sium-geniale-perlevenner/id1666568050?i=1000636853682

Kategorier
Geografi Sex & Samliv

Libaneser byggede sit eget slot på 3.500 kvm, da hans udkårne afviste ham

Den fattige libaneser Moussa Al-Maamari var som mange børn vild med slotte og elskede tegnede dem. Hans skolelærer var dog knapt så glad for dem, og han blev afvist af sin udkårne med beskeden om, at hun kun ville giftes med én, som rent faktisk havde et slot. Stålsat købte Moussa som 20-årig en grund og satte sig til selv at bygge et slot. Det blev hans livsprojekt, og med kun lidt hjælp fra naboerne engang imellem fik han slæbt 6.000 sten hen på grunden og bygget sit helt eget slot. Slottet blev 3.500 kvm, har 30 værelser, tårne og en voldgrav. På porten skrev han “Jeg trådte ind som ung, og kom ud som gammel”. Her er desuden en lav dør, så hans lærer må bukke sig for at komme ind i slottet. I 2009 inviterede han sin tidligere udkårne hen til slottet for at møde hans kone og børn. I 2018 døde Moussa, men Moussa Slot kan stadig besøges i Libanon, hvor det er et museum og bliver varetaget af hans børn.

Kilde: https://en.wikipedia.org/wiki/Moussa_Castle

Kategorier
Ikke kategoriseret Middelalder Sex & Samliv

Et råd til dem, der søgte kærligheden i middelalderen, var at slå sin udkårende tre gange i hovedet med en pind

I middelalderen var der mange gode og dårlige råd til, hvordan man får en bestemt person til at blive forelsket. Ét råd lød bl.a., at man tog en pind af hassel og ridsede ordene: “pax – pix – abyra – syth – samasic” i pinden. Ordene skulle lyde som latin, men var i virkeligheden det rene vrøvl. Derefter skulle man slå sin udkårne tre gange oven i hovedet med pinden og give vedkommende et kys på munden. Hvis det virkede, ville personen, man eftertragtede, blive ramt af øjeblikkelig forelskelse.

Kilde: Richard Kieckhefer. Magic in the Middle Ages. Cambridge University Press 2022

Kategorier
Sex & Samliv

Ni ud af ti skotske brude gravide, selvom man ikke måtte have sex før ægteskab

I Nederlandene, Schweiz og Skotland, var det pga. det kolde klima tilladt for ugifte par at gå i seng sammen – fuldt påklædte og pakket ind i hvert sit tæppe. Om de forblev påklædte kunne man måske sætte spørgsmålstegn ved, for da en kommission i Skotland i slutningen af 1800-tallet undersøgte sagen, viste det sig, at ni ud af ti brude var gravide, da de blev gift.

Kilde: Ole Hæstrup, Michael Krefeld og Leif Tronholm (Red), UTROLIGT men sandt… Besynderlige Beretninger og Forbavsende Fakta fra hele Verden, Forlaget Danmark, 1985