I Romerriget fik gladiatorer piercet deres forhud med en ring, da de dermed kunne binde deres penis omkring testiklerne for at forebygge skader under kampene.
Kategori: Romerriget
I antikken brugte man i Grækenland og Romerriget stykker af keramik, kaldet ‘pessoi’, til at tørre sig med efter toiletbesøg.
I Romerriget definerede lovsamlingen Usucapio hvornår noget kunne anses som en persons ejendom. Heri fandtes også en paragraf om kvinder, hvori der stod, at hvis en kvinde levede uafbrudt i ægteskab med sin mand i ét år, ville hun blive hans ejendom. For at forhindre dette, skulle hun forlade sit hjem i tre dage i træk i løbet af året.
Kilde: https://www.loebclassics.com/view/twelve_tables/1938/pb_LCL329.463.xml?readMode=recto
Udtrykket “levende lys” blev brugt ret bogstaveligt af kejser Nero. Han fik bygget et stort palads kaldet “Det Gyldne Palads”, da han fik opført en 30 meter høj guldstatue af sig selv udenfor. I haven var en gigantisk sø, og her nød Nero at underholde overklassen med store fester. Til disse fester ville han gerne have søen oplyst, så før gæsterne ankom korsfæstede han straffefanger, krigsfanger og ulydige slaver rundt om søen – dog uden at de døde. De blev herefter overhældt med brandbar væske, og da gæsterne ankom, satte vagterne ild til de levende lys til gæsternes afsky. Skrigene fra de levende lys kunne ifølge samtidigt kildemateriale høres ind i byen. Denne skik stod på i fire år, fra år 64 til 68, indtil Nero blev afsat og begik selvmord.
Maleriet her er af Henryk Siemiradzki og forestiller kristne som brændes for angiveligt at stå bag den store brand i Rom.
I det antikke Rom brugte man amuletter formet som flyvende penisser, kaldet Fascinum eller Fascinus, til at modvirke ondskab og sygdom. Der spekuleres i, at ‘fascinere’ stammer herfra, da det latinske ‘fascinus’ også betyder fortryllelse eller forhekselse.
I Romerriget var katte et symbol på frihed og blev ofte afbildet ved frihedsgudinden Libertas’ fødder, da katten modsat andre tæmmede dyr gik sine egne veje. Lyder det bekendt?
Kilde: David Lay Williams, Rousseau’s Social Contract: An Introduction, Cambridge University Press, 2014
Den romerske kejser Valentinian I, som i øvrigt IKKE lagde navn til Valentins Dag, døde af et hjerteanfald, som han fik, da han råbte og skreg af udsendinge fra et germansk folkeslag.