Føler du dig til tider som en slave for dine forældre? Ifølge den ældste romersk ret, var børn farens ejendom, og derfor kunne han sælge børnene til slaveri i en tidsbegrænset periode. Det måtte dog kun ske tre gange, da han herefter kunne risikere at miste forældremyndigheden.
Kategori: Romerriget
Romerriget havde en alternativ måde at øge fødselsraten. I Danmark opfordres vi til at producere flere børn, og i Romerriget under kejser Augustus ville man også gerne højne ikke bare fødselsraten men også moralen hos især overklassen, og derfor indførtes nye love i år 18 f.kr. Herefter slog man hårdt ned på utroskab, fx måtte fædre slå deres datter og datterens elsker ihjel, hvis hun var utro, mens en mand under visse omstændigheder måtte dræbe sin utro hustru, og samtidig blev skilsmisse obligatorisk ved utroskab. Men der indførtes også en ægteskabslov, hvor det blev en pligt for kvinder mellem 20 og 50 år og alle mænd mellem 25 og 60 år at være gift, og enhver kvinde som fødte tre børn ville slippe for en mandlig formynder. Augustus argumenterede for lovene ved at sige “Hvis vi alle kunne overleve uden hustruer, ville vi alle helst være fri for denne plage, men eftersom naturen har besluttet, at vi ikke kan klare os behageligt med dem og heller ikke på nogen måde uden dem, så må vi planlægge efter vor varige overlevelse frem for vores korte fornøjelse.” Lovene blev dog ikke populære og blev forholdsvist hurtigt fjernet igen.
Kilde: https://lawcrimehistory.pubpub.org/pub/t9eqcnql/release/1
I Romerriget rådførte senatet og hærførerne sig ofte hos de hellige høns (pullariu), som man mente kunne forudse fremtiden. Hvis man fodrede dem og de ikke spiste, var det et dårligt tegn, mens det var positivt, hvis de spiste grådigt. Det mest kendte tilfælde af brugen var konsulen Pulcher, som rådførte sig før et søslag mod Kartago i den Første Puniske Krig. Hønsene ville ikke spise, men Pulcher nægtede at følge rådet og sagde i stedet “Hvis de ikke vil spise, så må de drikke” og fik dem kastet overbord. Det efterfølgende søslag, som han kastede flåden ud i, blev en katastrofe og et ydmygende nederlag for Romerriget, og Pulcher blev dømt for ikke at have fulgt hønsenes råd.
Kilde: https://quod.lib.umich.edu/d/did/did2222.0000.865/–sacred-chickens?rgn=main;view=fulltext
Kan pindsvinenes pigge bruges til andet end forsvar? Den romerske naturforsker Plinius den Ældre troede, at pindsvinene brugte piggene til at samle vinterforråd. Når det begyndte at blive koldt, satte de nedfaldsæbler fast på piggene, og tog ét i munden, så de kunne bære en masse mad hen til deres hule ad gangen.
I ca. 390 f.kr. blev Rom angrebet af gallerne om natten. Det siges, at da byens tempelgæs begyndte at skræppe, advarede det romerne, og de kunne afværge angrebet. Samtidig blev der bragt skam over hundene, som ikke havde gøet. Som resultat af begivenheden fejrede man derfor årligt i Romerriget Supplicia Canum (hundens straf), hvor man hædrede gæssene og deres efterkommere for deres hjælp ved påklæde dem guld, bære dem rundt i byen og give dem ædelsten. Da byens hunde til gengæld ikke havde udført deres pligt, benytter man samme lejlighed til at korsfæste hunde for deres forfædres udåd.
Kilde: https://imperiumromanum.pl/en/roman-religion/roman-feasts/supplicia-canum/
Hvis man som romersk politiker blev valgt, farvede man sin toga kridhvid ved hjælp af kalk. Togaen blev derefter kaldt en toga candida, hvorfra ordet ‘kandidat’ derfor stammer.
På Palatine-museet i Rom findes en tegning fra en mur, som bliver kaldt Alexamenos graffito. Den forestiller en romersk vagt ved navn Alexamenos, som løfter sin arm i lovprisning, samt en korsfæstet figur, som gør at tegningen menes, at være den allerførste skildring af Jesu korsfæstelse fra omkring år 200. Den er dog ikke helt normalt tegnet, da Jesus’ hoved er erstattet af et æselhoved. Graffitien er derfor også kendt som graffito blasfemo.