Kategorier
Antikken Det Antikke Grækenland Mad og drikke

Selleri blev associeret med døden i det antikke Grækenland

Synes du, at selleri lugter af død? I det antikke Grækenland blev man begravet med selleri, da lugten blev associeret med døden. Det blev oftest brugt i en krans, som man lagde på den dødes hoved før begravelsen for at vise ens kærlighed til den afdøde. Af samme grund havde man udtrykket at “have brug for selleri”, hvilket betød, at man var nær døden.

Kilde: https://www.atlasobscura.com/articles/history-of-funeral-wreaths

Kategorier
Antikken Børn Romerriget

I Romerriget måtte fædre sælge deres børn op til tre gange

Føler du dig til tider som en slave for dine forældre? Ifølge den ældste romersk ret, var børn farens ejendom, og derfor kunne han sælge børnene til slaveri i en tidsbegrænset periode. Det måtte dog kun ske tre gange, da han herefter kunne risikere at miste forældremyndigheden.

Kilde: https://rradar.com/roman-law-patria-potestas/

Kategorier
Antikken Romerriget

Romerrigets håndtering af faldende fødselsrate

Romerriget havde en alternativ måde at øge fødselsraten. I Danmark opfordres vi til at producere flere børn, og i Romerriget under kejser Augustus ville man også gerne højne ikke bare fødselsraten men også moralen hos især overklassen, og derfor indførtes nye love i år 18 f.kr. Herefter slog man hårdt ned på utroskab, fx måtte fædre slå deres datter og datterens elsker ihjel, hvis hun var utro, mens en mand under visse omstændigheder måtte dræbe sin utro hustru, og samtidig blev skilsmisse obligatorisk ved utroskab. Men der indførtes også en ægteskabslov, hvor det blev en pligt for kvinder mellem 20 og 50 år og alle mænd mellem 25 og 60 år at være gift, og enhver kvinde som fødte tre børn ville slippe for en mandlig formynder. Augustus argumenterede for lovene ved at sige “Hvis vi alle kunne overleve uden hustruer, ville vi alle helst være fri for denne plage, men eftersom naturen har besluttet, at vi ikke kan klare os behageligt med dem og heller ikke på nogen måde uden dem, så må vi planlægge efter vor varige overlevelse frem for vores korte fornøjelse.” Lovene blev dog ikke populære og blev forholdsvist hurtigt fjernet igen.

Kilde: https://lawcrimehistory.pubpub.org/pub/t9eqcnql/release/1

Kategorier
Antikken Det Antikke Grækenland Kriminalhistorie

Den græske Phryne var så smuk, det reddede hendes liv

Hetæren (en form for prostitueret i antikkens Grækenland) Phryne var så smuk, at hun stod model til statuer af bl.a. Afrodite. Skønheden bragte hende ikke kun en rigdom så stor, at hun kunne tilbyde at betale for genopbygningen af Thebes mure. Det reddede ligeledes hendes liv, da hun blev anklaget for blasfemi, som oftest blev straffet med døden. Til retssagen rev forsvareren tunikaen af hende, men ved synet af hendes nøgne bryster, så dommerne sig nødsaget til at frikende hende. På dette tidspunkt mente man nemlig, at skønhed var lig gudernes gunst. Gad vide om en tilsvarende strategi ville have hjulpet Sokrates?

KIlde: https://www.bbc.com/culture/article/20171108-the-it-girl-of-ancient-greece

Kategorier
Antikken Lægevidenskab

I det antikke Assyrien, mistede en kirug sin hånd, hvis hans patient døde

I det antikke Assyrien var der kontant afregning og belønning for kiruger. Hvis han reddede en fri mands liv, ville han få en belønning på 10 sølvshekel, og 5 hvis patienten var kriminel. Hvis den frie mand til gengæld endte med at miste et øje eller dø af operationen, ville kirugen i stedet få skåret sin hånd af.

Kilde: https://www.history.com/topics/ancient-middle-east/hammurabi

Kategorier
Antikken Dyr og natur Romerriget

I Rom hyldede man gæs og korsfæstede hunde i årlig festival

I ca. 390 f.kr. blev Rom angrebet af gallerne om natten. Det siges, at da byens tempelgæs begyndte at skræppe, advarede det romerne, og de kunne afværge angrebet. Samtidig blev der bragt skam over hundene, som ikke havde gøet. Som resultat af begivenheden fejrede man derfor årligt i Romerriget Supplicia Canum (hundens straf), hvor man hædrede gæssene og deres efterkommere for deres hjælp ved påklæde dem guld, bære dem rundt i byen og give dem ædelsten. Da byens hunde til gengæld ikke havde udført deres pligt, benytter man samme lejlighed til at korsfæste hunde for deres forfædres udåd.

Kilde: https://imperiumromanum.pl/en/roman-religion/roman-feasts/supplicia-canum/

Kategorier
Antikken Det Gamle Egypten

De egyptiske buster og statuer mangler læser, da fjenden prøvede at fjerne deres livskraft

Mange af de antikke egyptiske buster og statuer mangler deres næser. For en stor del af dem er det fordi, at egypterne mente, at statuerne bevarede en form for livskraft fra personen, som kom ind igennem næsen, ligesom når man trækker vejret. Det betød, at hvis en fjende stødte på statuen, sørgede de for at ødelægge næsen, så statuen mistede sin livskraft.

Kilde: https://news.artnet.com/art-world/why-noses-are-missing-from-egyptian-sculpture-1494550