Kategorier
Danmarks Historie Hverdagshistorier

Rod i CPR-registret

Tilbage i CPR-registrets spæde år, blev der tit brugt et “fiktivt” CPR-nummer, som var nummer 111111-1118. Nummeret var dog ikke fiktivt, da det faktisk tilhørte en ældre dame i Gjern kommune, og det skabte en del bøvl, da et større valuta-spekulationsfirma havde brugt nummeret til at postere alle deres udenlandske kunder. Firmaet videregav skatteoplysningerne til skattevæsenet med det, de troede, var et fiktivt CPR-nummer, hvilket fik skattevæsenet til at tro, at den ældre dame fra Gjern Kommune var kommet til de mange millioner. 

Gjern Kommune solgte skindet før bjørnen var skudt og justerede derfor de kommunale budgetter, men ingen havde undersøgt, om kvinden stadig var i live – og om det overhovedet var hendes mange millioner, kommunen kunne nyde godt af. For det var ikke kvindens indkomst, og hun var heller ikke i live længere, og pludselig så budgetteringen i Gjern Kommune ikke så optimistisk ud mere. 

Tak til Anders Lundgaard Madsen for tippet!

Kilde: https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2018/2018-06-12-hurra-for-cpr-som-fylder-50-aar