Kategorier
Kriminalhistorie Kunst og Kultur Love og regler Sex & Samliv

Fanny Hills forfatter undgik straf pga. fattigdom

Salig er de fattige? I 1748-1749 blev en af erotikkens klassikere, og en af de mest forbudte bøger nogensinde, udgivet i to bind. John Clelands ”Fanny Hill. En Glædespiges Erindringer”. Tidens myndigheder var ikke imponerede over bogens indhold, der bugnede af møder mellem svulstige ”værktøj” og blussende jomfruer, som forenedes i mangfoldige konstellationer af svedig nydelse.

Reaktionen udeblev ikke. Cleland blev, efter trykningen af første oplag, stævnet og anklaget for pornografi. Han undskyldte den lystige pen med sin store fattigdom, bogen blev afsluttet i gældsfængsel, og han undgik en dom. Retspræsidenten, der anså ham som talentfuld, tildelte ham en livslang pension på 100 pund, så han bedre kunne udfolde sin evner. Bogen røg ikke ud af cirkulation og indgik ofte, når klinger krydsedes i diskussion om seksualmoral og pornografi.

Det gjaldt ligeledes i dansk kontekst.Clelands klassiker, der ved dom blev erklæret et utugtigt skift i 1957, blev i 1964 udgivet af forlaget Thaning & Appel med henblik på at udfordre den gældende lovgivning. Forlæggeren blev frifundet, og retssagen endte som en rambuk i den pornografidebat, som i 1967 førte til opgøret med Straffelovens bestemmelser vedr. Utugtige skrifter.

Kilde: H. Montgomery Hyde – Pornografiens Historie.

Kategorier
Danmarks Historie

Sønderjysk reddede dagen

Op til afstemningen, der resulterede i Genforeningen, var der gang i den, og tysk- og dansksindede agiterede på livet løs. Der blev ophængt plakater, udgivet tidsskrifter, arrangeret møder med taler og sang og endog begået hærværk på modpartens plakater og flagstænger. Få ting kunne man blive enige om, men det skete dog enkelte gange. I Ubjerg mødte egnens mange tysksindede op til et dansk møde på kroen og opfordrede til at der skulle tales tysk. Det mente danskerne ikke, at der kunne blive tale om! En løsning blev dog fundet, og man enedes om, hverken at tale dansk eller tysk. Sproget sønderjysk blev svaret og mødet forløb derefter i fordragelighed.

Kilde: Hans Schultz Hansen – Genforeningen.

Kategorier
Børn Hverdagshistorier Store Personligheder

Charles Dickens gav sin søn kælenavnet Plorn

Har du givet dit barn et unikt kælenavn? Forfatteren Charles Dickens og hustruen Catherine fik 10 børn. Den yngste, sønnen Edward, fik kælenavnet Plornishmaroontigoonter eller Plornishghenter, der dog ofte blev forkortet til Plornish eller Plorn.

Kilde: https://trove.nla.gov.au/newspaper/article/71519589 og https://www.themarginalian.org/2013/02/07/charles-dickens-advice-to-son-plorn/

Kategorier
Danmarks Historie Store Personligheder

Carl Jacobsen gik til tider med en rose i munden

Brygger og kunstsamler, Carl Jacobsen, var glad for røde roser. Så glad, at han til tider gik rundt med dem i munden. Det var derfor ikke ualmindeligt, at aviserne berettede om, at Carl Jacobsen stak en rose i munden ved forskellige begivenheder, bl.a. ved indvielsen af Ny Carlsberg Glyptotek i 1906 og da der blev afholdt rejsegilde for spiret på Sankt Nikolaj Kirke i København i 1909. Det var heller ikke ualmindeligt at se Jacobsen gå gennem Istedgade på vej til Carlsberg iført lyst tøj og med en rød rose i munden. Da Jacobsen døde i 1914, kom Holbæk Amts Venstreblad med den teori, at han gjorde det for, at folk kunne genkende ham på gaden.

Kilde: Sigurd Jonassen. Vejen gaar min Tro over Vesterbro. Foreningen Danmarks Folkeminder maj 1980, samt Kallundborg Avis 30. august 1909, Holbæk Amts Venstreblad 12. januar 1914 og Østsjællands Avis 29. juni 1906

Kategorier
Danmarks Historie Dyr og natur

En sømunk viste sig at være en blæksprutte

I midten af 1500-tallet fangede et par fiskere et underligt væsen i Øresund. Væsenet var 4 alen langt (ca. 2,5 meter) og havde et menneskelignende hoved med en munkekrans. Derudover var det svøbt ind i noget, der lignede en munkekappe. Dyret blev herefter ført til København og vist frem for Christian 3. Folk havde ikke set sådan et dyr før, og man kom derfor med den teori, at der måtte være tale om en sømunk, altså en munk der levede i havet. Kongen fik sømunken sat ud i slottets voldgrav, hvorefter han forsøgte at tale til den. Sømunken svarede dog ikke, men skulle have udstødt nogle klagende suk. Herefter forsøgte nogle præster at tale til den på græsk og latin, men den svarede ikke. Tre dage senere døde sømunken og fik herefter en pæn begravelse. Først i midten af 1800-tallet kunne zoolog og naturforsker Japetus Steenstrup komme med den konklusion, at sømunken højst sandsynligt havde været en tiarmet blæksprutte

Kilde: Kaare Johannessen. Mørkets skabninger. Turbine 2021 & Bengt Holbek og Iørn Piø. Fabeldyr og sagnfolk. Politikens Forlag 1979.

Kategorier
Danmarks Historie Hverdagshistorier

Samling af 50-ører

Synes du, der er for mange ligegyldige historier i medierne? I 1911 kunne Slagelse-Posten og Randers Amtsavis informere læserne om en kvindelig forretningsdrivende i Fredericia, der i løbet af 3 år, havde samlet 700 50-ører, som skulle indsættes i banken. Danmark havde ikke 50-øre på det tidspunkt, men var i slutningen af 1800-tallet og frem til 1924 del af en Skandinavisk møntunion med Norge og Sverige (som officielt blev ophævet i 1972), der betød, at man i Danmark anvendte de svenske og norske 50-ører af sølv i de danske forretninger. Den 50 øre, vi kender i dag, blev sat i omløb i 1989.

Randers Amtsavis og Adressecontoirs Efterretninger 25. november 1911

Kategorier
Danmarks Historie Højtider Hverdagshistorier

Efterlyste havelåge med et digt

I Skagens Avis blev der d 2. januar 1917 bragt en efterlysning af en havelåge, der nytårsaften var blevet stjålet i Østerby. Ejeren af havelågen, som underskrev sig med navnet Palsbak, var meget poetisk og skrev nedenstående vers i sin efterlysning:
Nytaarsløjer
Nytaarsaften var her Sjov;
De min Havelaage tog.
Hvis der otte Dage gaar
Og jeg ej min Laage faar,
Henter jeg vort Politi
For at faa min Laage i.
Historien melder desværre ikke noget om, hvorvidt Palsbak fik havelågen tilbage.

Kilde: Skagens Avis 2. januar 1917