Unyttige HistoriefactsEfter nederlaget i 1864 tilbød den danske regering i en fortrolig note at bytte Island og De Vestindiske Øer til gengæld for Slesvig. Det takkede Otto von Bismarck nej til, ligesom han havde takket nej til at indlemme Danmark i det tyske forbund.
Kilde: Rasmus Dahlberg, Mai-Britt Schultz, Det Vidste Du Heller Ikke om Danmark, Gyldendal, 2020
Der er ingen ugler i mosen! Udtrykket er en forvanskning af mosens uller, som betyder ulve. Man mente i folketroen, at lygtemændene ikke blot hjalp mosekonen i at brygge, hvilket skabte tåge, men også gemte sig som ulve i mosen om dagen, hvor man kun kunne se deres græslignende hår over vandet. Lygtemændene kunne finde på at lede én på afveje, hvis man var ude at gå om natten, så man druknede i mosen. Der hvor lygtemandens lygte lyste, kunne man derfor finde en skat med effekter fra de druknede stakler. For at undgå at blive vildledt, kunne man vende vrangen ud på noget af sit tøj, hvilket ville forvirre lygtemændene, ligesom man kunne man lægge nogle småmønter i beskyttelsespenge på en hegnspæl.
Kilde: Rasmus Dahlberg, Mai-Britt Schultz, Det Vidste Du Heller Ikke om Danmark, Gyldendal, 2020
I 1593 påbød Christian d. 4., at landstinget skulle starte med deres arbejde tidligt om morgenen, da man ville undgå, at deltagerne var for fulde: “Vi forfarer, at Landsting først begyndes højt på dagen, så mange af vore undersåtter af adel såvel som af borgerne og bønderne, som søge Landsting, skulle være drukne og fulde, når de kommer på Landsting og ofte forårsager stor tumult, skrig, råben, klammeri og trætte, som at mange derved forspildes og forhales hans ret. Vi have derfor godt anset, at Landstinget herefter skal begyndes om sommeren klokken 7 og om vinteren klokken 8 i morgenen i det seneste.”
Den offentlige transport er ikke altid lige populær, og det samme har nu også gjort sig gældende tidligere. Især i Jylland havde man svært ved at få buskørslen til at fungere. Derfor måtte man til tider tage utraditionelle metoder i brug, som fx forretningsmanden Carl Hansen, som kæmpede for en busrute fra Løgstør til Aalborg i 1920. Han endte med at love at uddele en cigar med hver billet for at lokke de skeptiske jyder ind i sin bus. Tak til Jørn Aarup Grønne for tippet.
I 1937 kunne lægemiddelsfirmaet Medicinal- og Kemikalie-Kompagniet præsentere et nyt produkt kaldet Mecodrin. Pillen virkede som et vidundermiddel, som fjernede træthed og i stedet gav en følelse af glæde og livslyst. Som psykiateren Paul J. Reiter beskrev det: “Efter c. et Kvarters forløb opdagede jeg pludselig efter at have lidt af alle Morgentræthedens Symptomer, at Livet var værd at leve; jeg følte mig mere vaagen, bemærkede, at Fuglene sang, fik Lyst til Arbejdet, som jeg syntes, jeg fik et rart Overblik over; jeg følte en behagelig indre Ro; det hele gik lettere, og Tilstanden føltes paa en mærkelig Maade naturlig og selvfølgelig; af Bivirkninger sporede jeg ingen”. Mecodrin kunne skaffes på recept, men blev også brugt i fx studiekredse og blev, ligesom produktet Benzedrin, brugt mod narkolepsi, fedme, lavt blodtryk og kroniske smerter. Begge produkter bestod nemlig af amfetamin, hvilket man på daværende tidspunkt ikke havde opdaget ret mange negative konsekvenser af. Mecodrin blev bedre kendt som “ferietabletten”, da den var nyttig for familiefaren, der skulle køre sydpå i sommerferien, da han kunne meget nemmere holde sig vågen, efter at have taget amfetamin-produktet.
Billedet er en reklame for Simon Spies’ “ferietabletter” fra 1949.
Vi gør i øvrigt opmærksom på, at amfetamin har mange skadelige virkninger og vil på det kraftigste fraråde at bruge det.
Kilde: https://ugeskriftet.dk/nyhed/pillen-der-bortjager-traethed
Udtrykket “skidt og kanel” stammer fra kong Christian d. 4.s kroningsfest, hvor man strøede dyrt kanel ud på gulvet i Københavns Slot for at dække over lugten fra de mange gæster, som gik på toilet i krogene.
Kilde: Rasmus Dahlberg, Mai-Britt Schultz, Det Vidste Du Heller Ikke om Danmark, Gyldendal, 2020
Udrykningslys på brandbiler i udlandet var tidligere røde, dels fordi farven blev associeret med ild, og fordi man mente, at den farve bedst kunne ses. I 1937 fik Heinrich Himmler dog ændret det til blå i Tyskland, da han mente, at det var sværere at se fra luften – hvis man nu skulle komme i krig. I Danmark var udrykningslyset grønt for politiet og gult for ambulancer og brandbiler, mens man også havde udrykningsflag i samme farver. Kun arbejdsbiler havde lys i blå farver. Først i 1963 blev det ændret, så alle udrykningskøretøj havde blåt lys, mens arbejdsbiler gik over til gult lys.
Kilde: Rasmus Dahlberg, Mai-Britt Schultz, Det Vidste Du Heller Ikke om Danmark, Gyldendal, 2020