Kategorier
2. verdenskrig Store Personligheder

The Mighty Atom

I 1938 i New York spottede Joseph Greenstein et skilt i et butiksvindue, som lød: ”Ingen hunde eller jøder”. Greenstein valgte at tage skiltet ned og blev prompte konfronteret af en større gruppe af nazisympatisører, som valgte at angribe Greenstein. De vidste dog ikke at Greenstein var kendt som ”The Mighty Atom” og var en af Amerikas stærkeste mænd, som kunne bøje hestesko med hænderne og bide søm over. Greenstein sendte 18 ud af de 20 mænd på hospitalet, inden slagsmålet blev afbrudt.

Kategorier
2. verdenskrig

Warszawa opstanden

Hvis du befinder dig i Warszawa den 1. august, vil du opleve at alle byens beboere vil stå fuldstændig stille i ét minut, når klokken slår 17. Dette er for at ære dem som kæmpede for byens frihed under nazisternes besættelse under 2. Verdenskrig – en besættelse som varede fra den 1. august 1944 til 2. oktober 1944.

Kategorier
2. verdenskrig

I krig med bowlerhat og paraply

Digby Tatham-Warter var en britisk Major, som under 2. verdenskrig ledte en britisk bataljon iført en bowlerhat og bevæbnet med en paraply. Han nedkæmpede bl.a. en tysk bil, som var tungt belæsset med våben og ammunition, med sin paraply, og under en beskydning af fjendtlig ild udråbte han: ”I skal ikke bekymre jer om kuglerne, jeg har en paraply!”. Digby overlevede krigen og døde først i 1993.

Kategorier
2. verdenskrig Krig & Konflikter Mad og drikke Tro og myter

Idéen om at gulerødder forbedrer synet er en myte opfundet af englænderne under Anden Verdenskrig

Vidste du, at gulerødder er godt for synet og forbedret din evne til at se i mørket pga. deres høje indhold af vitamin A? Den myte kender du måske fra en vittighed, men det blev til virkelighed under Anden Verdenskrig. Her blev de britiske byer, ligesom de danske, mørkelagt om natten for ikke at blive bombemål, og det britiske luftvåben RAF udviklede derfor et hemmeligt radarsystem for at hjælpe piloterne med at skyde de tyske fly ned. For at vildlede tyskerne valgte man at påstå, at det i stedet var en diæt med masser af gulerødder, som havde hjulpet de britiske piloter med at se bedre om natten, og man udsendte endda flere reklamer for at befolkningen skulle spise flere gulerødder for at forbedre deres nattesyn.

Kilde: https://www.smithsonianmag.com/arts-culture/a-wwii-propaganda-campaign-popularized-the-myth-that-carrots-help-you-see-in-the-dark-28812484/

Kategorier
2. verdenskrig Danmarks Historie

I 1939 forsøgte Statens Husholdningsråd at få danskerne til at spise måge

I 1939 bad Statens Husholdningsråd og Jagtrådet kogebogsforfatter og forstander på Husholdningsseminariet Ankerhus, Folmer Dam, om at undersøge, om måger kunne bruges i madlavningen i de danske køkkener. Dam og hans kolleger forsøgte at udvikle forskellige opskrifter med mågekød, men ikke engang 12 timer i kærnemælk kunne få den mærkværdige smag væk. Der blev bl.a. forsøgt med sprængt måge med karry og løse ris, stegt mågebryst og mågebryst med flæskeskiver udblødt i eddike og mælk, der fik navnet ”Den gyldne løve”, men ingen af retterne var nogle kulinariske vidundere og et par af retterne var næsten uspiselige. Opskrifter med måger blev dog ikke en succes i de danske hjem, idet mågerne var for svære at skaffe, da ammunition var dyrt og for vanskeligt at opdrive under krigen.

Kilde: Dorthe Chakravarty. Husmor i en rationeringstid – Køkkenliv under besættelsen. Gyldendal 2018

Kategorier
2. verdenskrig Danmarks Historie Krig & Konflikter Sport & Spil

Pokalkamp 10. maj 1945 udsat, da Herning Fremads spillere var frihedskæmpere

Pokalkampen mellem AGF og Herning Fremad den 10. maj 1945 blev udsat, da Herning ikke kunne stille hold, fordi 5-6 spillere var frihedskæmpere. Ifølge dagens indslag i avisen Demokraten, ville den udsatte kamp nok kunne “have endnu større Interesse, der jo er saa meget at tænke paa i disse dage”.

Tak til Buster Kristensen for tippet!

Kilde: Demokraten fra d. 10. maj 1945

Kategorier
2. verdenskrig Politik Royale Store Personligheder

Hitlers favoritinstruktør blev hyldet af kongeparret i København 1938

Leni Riefenstahl, der blev Hitlers foretrukne filminstruktør før og under Anden Verdenskrig, producerede nogle for sin tid skelsættende æstetiske propagandafilm. En af de største var Olympia, der promoverede de olympiske lege i Berlin i 1936, og som trods sit indhold og budskab blev modtaget som en bragende succes i store dele af verden. Således deltog fx kong Christian 10. og dronning Alexandrine storsmilende under premieren i København i august 1938, og de havde efterfølgende Riefenstahl i audiens på Amalienborg.

Kilde: Hans Bonde (medvirken Stanis Elsborg): Med kroppen ind i kulturen. Syddansk Universitetsforlag 2020, s. 169.