Kategorier
Krig & Konflikter Middelalder

Manden med jernhånden

Den tyske ridder Götz von Berlichingen (1480-1562) mistede i 1504 sin højre hånd i kamp. Dette stoppede dog ikke den unge ridders karriere. Han fik en smed til at lave en jernhånd til ham, så han fortsat kunne holde sit sværd, og han blev herefter kendt som Götz med Jernhånden. Han forblev aktiv i kampe i Tyskland indtil han var i 60’erne.

http://www.ancient-origins.net/history-famous-people/16th-century-prosthetic-iron-hand-story-gotz-von-berlichingen-006153

https://sites.google.com/site/germanliterature/18th-century/goethe/goetz-von-berlichingen

 

Kategorier
Kunst og Kultur Middelalder Sex & Samliv

Illustrationer i middelalderbøger og penisplukkende nonner

I bøger fra middelalderen og renæssancen kan man ofte finde unikke illustrationer i margen, der ikke altid har relevans for selve teksten, hvorfor motiverne bag illustrationerne er omdiskuterede. Et eksempel er Jeanne de Montbastons illustration i en kopi af den franske Roman de la Rose fra 1300-tallet, der trods sit ligefremme udtryk giver anledning til flere spørgsmål, end den giver svar. Hvad er jeres bud?

Kilde: https://inpress.lib.uiowa.edu/feminae/DetailsPage.aspx?Feminae_ID=31987

Billede fra: https://www.facebook.com/discardingimages/photos/a.452065764858362.104784.452060571525548/452066868191585/?type=3&theater

Kategorier
Danmarks Historie Middelalder Tro og myter

Præster og kvinder blev givet skylden for sygdomme og dårligt vejr

I 1080 pålagde Pave Gregor d. 7. den danske konge, Harald Hen, at foranledige, at man i Danmark ophørte med at give præster og kvinder skylden for “stærke udsving i årstidernes temperaturer, stormvejrs forstyrrelser og alle mulige legemlige sygdomme”

Kilde: http://denstoredanske.dk/Danmarkshistorien/Kirker_rejses_alle_vegne/Valdemarstiden_(1157-1241)/Folk_og_f%C3%A6/Tro_og_overtro

Kategorier
Middelalder

Drab på katte i middelalderen gav den sorte død bedre vilkår for at spredes.

I middelalderen blev katte dræbt i massevis på grund af forestillingen om, at de var i ledtog med djævelen og havde forbindelse til hekseri. Kattebestanden i Europa blev derfor kraftigt reduceret inden det 14. århundrede, hvorfor antallet af rotter ikke blev holdt nede. Dette medvirkede til at give den sorte død bedre vilkår, da den blandt flere smittekilder også spredtes af lopper bosiddende i pestbefængte rotter. Som reaktion herpå blev kattedrabene i perioder intensiveret, da man gav kattene skylden for pesten, og forfølgelserne fortsatte derfor i flere århundreder indtil omkring 1700-tallet.

Tak til Martin Anker Jensen for inspirationen til opslaget.

Kilder: http://www.metaphoricalplatypus.com/articles/animals/cats/cat-history/cat-history-the-black-plague/

http://www.popsci.com/blog-network/our-modern-plagues/no-rats-are-not-exonerated-black-death

Kategorier
Hverdagshistorier Middelalder Romerriget

Urinens mange vidundere

På grund af ammoniak har urin igennem historien været brugt til mange praktiske formål. Urinens rensende egenskaber kendtes allerede i Romerriget, hvor vi tidligere har skrevet om, at man brugte urin til at afblege tænder. Romerne indsamlede også urin fra offentlige urinaler, hvor det blev brugt som vaskemiddel i tøjvaskerier. Selvom brugen af sæbe efterhånden begyndte at vinde indpas i Europa, blev urin længe brugt til at fjerne stædige pletter fra tøj, og det var derfor ikke unormalt at vaske tøjet i natpottens efterladenskaber.

Men urin kunne ikke kun fjerne pletter fra tøjet; det kunne også gøre tøjfarver mere effektive ved at binde farven til tøjet. I 1500-tallets England blev urin derfor en enormt vigtig handelsvare indenfor tekstilindustrien, hvor tønder af gammelt urin svarende til 1000 menneskers årsproduktion blev fragtet fra hele landet til tekstilproduktionens centrum i Yorkshire.

Kilde: http://www.smithsonianmag.com/science-nature/from-gunpowder-to-teeth-whitener-the-science-behind-historic-uses-of-urine-442390/?no-ist

Kategorier
Middelalder

I 1430’erne havde skandinavien en sørøverkonge

Da svenske og norske bønder og stormænd gjorde oprør mod kong Erik af Pommerns hårde skattepolitik i midten af 1430’erne, ville Erik ikke bøje sig for deres krav. I stedet gik han i strejke og slog sig ned på Gotland, hvor han ernærede sig ved sørøveri, mens opstanden stod på. Formelt havde Skandinavien derfor en sørøverkonge, indtil det danske rigsråd afsatte ham i 1439.

Kilde: http://danmarkshistorien.dk/historiske-perioder/senmiddelalderen-1340-1536/erik-af-pommern-efter-margrete-1s-doed/

Kategorier
Danmarks Historie Middelalder

Skvalderkål blev indført for at kurere fodgift

Middelalderens munke indførte planten skvalderkål til Danmark, fordi man mente at den kurerede fodgigt. Planten er da også rig på vitaminer, og kan sagtens bruges i madlavning.

Kilde: http://www.danskeblomster.dk/Skvalderkaal.html