Unyttige HistoriefactsKan du ikke få din udkårnes opmærksomhed? Ifølge et dansk kneb fra middelalderen, skal en kvinde ridse et kors i et æble og bære det i sin armhule i tre dage. Hun skal dernæst give det til manden, som spiser det, hvilket gør ham dybt forelsket i hende.
Kilde: Kaare Johannesen, Lyst og Lidenskab i Middelalderen, Turbine, 2021
Vil du lige have endnu et scoreråd fra middelalderen? En kvinde skal sy et af sine kønshår fast på et hjerte fra en sort høne, sammen med en afklippet negl fra den udvalgte mand. Hjertet opbevarer man naturligvis i kønsåbningen i nogen tid, hvorefter man tilbereder det, og serverer det for manden. Det skal lige siges, at man rådes til at bruge rigeligt med urter, og dermed krydrer retten godt før serveringen, hvilket vel giver god mening…
Kilde: Kaare Johannesen, Lyst og Lidenskab i Middelalderen, Turbine, 2021
Har du også prøvet at have vandproblemer i underetagen? Næppe så slemt som Lund Domkirke.
Domkirken havde i 1800-tallet så store problemer med vand i krypten, at man dengang valgte at flytte alle kisterne, dræne krypten og omlægge gulv, samt gravsten. Så i dag er der ingen gravlagte i krypten.
Kilde: https://www.svenskakyrkan.se/lundsdomkyrka/kryptan-och-jatten-finn
Tilbage i CPR-registrets spæde år, blev der tit brugt et “fiktivt” CPR-nummer, som var nummer 111111-1118. Nummeret var dog ikke fiktivt, da det faktisk tilhørte en ældre dame i Gjern kommune, og det skabte en del bøvl, da et større valuta-spekulationsfirma havde brugt nummeret til at postere alle deres udenlandske kunder. Firmaet videregav skatteoplysningerne til skattevæsenet med det, de troede, var et fiktivt CPR-nummer, hvilket fik skattevæsenet til at tro, at den ældre dame fra Gjern Kommune var kommet til de mange millioner.
Gjern Kommune solgte skindet før bjørnen var skudt og justerede derfor de kommunale budgetter, men ingen havde undersøgt, om kvinden stadig var i live – og om det overhovedet var hendes mange millioner, kommunen kunne nyde godt af. For det var ikke kvindens indkomst, og hun var heller ikke i live længere, og pludselig så budgetteringen i Gjern Kommune ikke så optimistisk ud mere.
Tak til Anders Lundgaard Madsen for tippet!
Kilde: https://www.dst.dk/da/TilSalg/perspektiv/2018/2018-06-12-hurra-for-cpr-som-fylder-50-aar
I 1890 kunne folk i Slagelse se en kopi af Eiffeltårnet. Tårnet var bygget i træ af det lokale tømrerfirma F. Thomsen & Sønner i anledning af en håndværkerfest. Tårnet var ca. 130 fod højt (ca. 41 m) og højere end Rundetårn. Derudover var det udstyret med elektrisk lys i toppen.
Kilde: Illustreret Tidende nr. 49. Kjøbenhavn den 7. september 1890. 31 bind
Hvis man var lærling i en af de mange håndværkerlaug i 1700- og 1800-tallet, måtte man passe på, hvis man ville ryge tobak, inden man var udlært. Blev man opdaget i at ryge, mens man stadig var lærling, fik man en straf, den dag man skulle træde ind i laugshuset, og udnævnes som svend. Straffen var, at man fik en pibe stukket i hånden, som var stoppet med hønsemøg – en såkaldt skampibe. Piben skulle ryges helt i bund og herefter vankede der en bøde, der skulle betales til laugkassen. Nogle steder vankede der samme straf, hvis man havde flirtet med kvinder i arbejdstiden.
Kilde: Poul Strømstad. Fra laugstiden. Nationalmuseet 1976 & Axel Steensberg. Dagligliv i Danmark – Menig mand får mæle 1790-1870. Gyldendals bogklub 1982
I 1994 blev den første Pyrus-julekalender sendt, men da den næste kom i 1995, “Alletiders nisse”, var der sket et navneskift. Arkivnissen Guttenborg, spillet af Paul Hüttel, havde skiftet navn til Gyldengrød. I afsnit 0 af “Alletiders nisse” blev det forklaret, at Guttenborg havde ændret navn, fordi han var blevet adlet til nisse af særlig fornem rang og nu kunne kalde sig “Gyldengrød” eller “Von Gyldengrød”.
Årsagen til navneskiftet var i virkeligheden, at efternavnet “Guttenborg” er et beskyttet familienavn, og at familien ikke ønskede, at deres navn blev brugt i en julekalender.