Press "Enter" to skip to content

Fastelavn på Amager

0

I dag er fastelavn en forholdsvist fredelig affære, men sådan var det ikke altid. De fleste ved nok at der engang var en levende kat i tønden. Dette var grundet en overtro som sagde, at man ved at slå en sort kat ihjel kunne undgå pesten. Desuden var der på Amager tradition for at konkurrere om at trække hovedet af en ophængt gås, hvis hals var indsmurt i grøn sæbe. Den som lykkedes i det dyrplageriske foretagende blev udråbt til Gåsekonge. En anden skik var at slå forældre og deres senge med fastelavnsris for at give dem frugtbarhed. På gårde fik dyrene ofte samme behandling, af samme årsag. Den måske særeste tradition var dog at det skulle give lykke (og igen frugtbarhed) at røre en skorstensfejer, som jo går rundt med et ”ris” (kost) hele året. Denne tradition praktiseres stadig i Tyskland.

Kilde: http://www.museumamager.dk/udstillingssteder/amagermuseet/fastelavnstraditioner/

Skriv et svar