Er du typen, der altid har en fast plads? I 1700-tallet var det almindeligt at de fornemmeste folk havde de bedste pladser i kirken. I 1730 berettede byfoged Oluf Andersen om et drama i Aarhus Domkirke, da lektor Ole Worms hustru, madam Karen Knob, og jomfru Karen Kappel satte sig på de fornemste pladser i kirken. Stiftsprovstinden Elizabeth Wechmann blev rasende, da hun mente, at hun havde mere krav på pladsen end madam Knob, da hun var højere i rang. Madam Knob rørte sig dog ikke ud af stedet, selvom hun blev bedt om at fjerne sig. Stiftsprovstinden forsøgte at hive hende i armen, rasle med et nøgleknippe og slå madammen i hovedet med en medbragt sivmåtte for at få hende til at fjerne sig, men uden held. I trods og vrede satte stiftsprovstinden sig herefter på jomfru Kappels skød, da hun ikke ville sidde på en lavere plads end madam Knob. Der gik dog ikke lang tid, før jomfruen begyndte at græde, da hun ikke længere kunne mærke sine ben på grund af den ekstra vægt. Madam Worm blev dog stædigt siddende på sin plads til gudstjenesten, og aftensangen var forbi. Sagen endte hos biskoppen og stiftsprovstinden måtte give en officiel undskyldning, som biskoppen den næste søndag oplæste fra prædikestolen. Derudover måtte stiftsprovstindens mand betale en bøde på 20 daler på grund af sin hustrus dramatiske optræden.
Kilde: Axel Steensberg m.fl. Dagligliv i Danmark. Nyttige kundskaber og honnet ambition 1720-1790. Gyldendals Bogklub 1981
