Hvilken mærkelig gave har du fået, hvor du har tænkt “det er tanken, der tæller”? I 1922 kunne avisen Lemvig Folkeblad fortælle om en amerikansk kirke, der havde bestilt et 5 meter højt lys hos en vokslysfabrik i den hollandske by Haarlem. Lyset havde en brændetid på 9 år, hvis det brændte uafbrudt. Hvis det i stedet kun skulle brænde én dag i året, kunne det ifølge avisen til gengæld holde i 3000 år. Lyset var en gave til Vatikanet.
Kilde: Lemvig Folkeblad 6. september 1922