Facebook i 1902
Kilde: http://www.huffingtonpost.co.uk/2014/02/04/facebook-1902_n_4722744.html
Vidste du at da Hollywood-skiltet blev konstrueret i 1923, stod der ‘HOLLYWOODLAND’? Det var først i 1949, da skiltet blev rekonstrueret (bl.a. havde en billist kørt ind i, og ødelagt, H’et), at man fjernede ‘LAND’, så der stod HOLLYWOOD.
På trods af at vi i Danmark ser Dybbøl Mølle som et nationalt symbol, er det en hollandsk mølle – og den nuværende er den 5. version. I dag er det 150 år siden Danmark tabte slaget ved Dybbøl Mølle.
Ved OL i St. Louis i 1904 havde man disciplinen “hovedlængdespring”, eller på engelsk “plunging for distance”, hvor deltageren sprang ud fra kanten af bassinet og derefter skulle se hvor langt man kunne komme uden at bevæge sig. Disciplinen blev vundet af William Dickey, der nåede ud på 19,05 m. Billedet er i øvrigt fra en konkurrence i 1918.
Før viskelæderet blev opfundet i 1700-tallet, brugte man brød til at viske med i stedet.
Dette er Kola Superdeep Borehole, kreeret af Sovjetunionen fra 24. maj 1970, for at se hvor langt ned i jorden man kunne bore. Man nåede 12,262 km i 1989, men måtte opgive da temperaturen blev for høj. Projektet blev officielt lukket ned i 2005.
I 1879 forsøgte man i den belgiske by Liege at træne 37 katte til at levere post til en nærliggende landsby. Projektet var en fiasko.
Kilde: http://www.amazon.com/The-Mail-Carrier-Cats-Li%C3%A8ge-Facteurs/dp/0595462545