Press "Enter" to skip to content

Gennem historien har der været flere beretninger om bevidsthed efter halshugning

0

Det lyder som noget taget ud af en gyserfilm, men gennem historien har der været flere episoder, hvor mennesker efter sigende har vist tegn på bevidsthed, efter hoved og krop er blevet adskilt. Et eksempel er Anne Boleyn, dronning af England fra 1533 til 1536, der tilsyneladende prøvede at tale, efter hun blev halshugget i 1536. Et andet eksempel er Charlotte Corday, som blev guillotineret i 1793 efter mordet på den revolutionære leder Jean-Paul Marat samme år. Rygtet siger, at hun rettede et væmmelsens blik mod vedkommende, der løftede hendes hoved op af kurven. Efterfølgende skulle han have føjet spot til skade ved at stikke Cordays afhuggede hoved en lussing på hver side, så hun fik rødme i kinderne. Et tredje eksempel er forbryderen Henri Languille, som blev guillotineret i 1905. Akten blev observeret af Dr. Gabriel Beaurieux, der bagefter råbte den henrettedes efternavn. Ifølge Beaurieux kiggede Languille tilbage med et fikseret blik, som når en person vågner fra en drøm. Efter nogle sekunder, lukkede Languille øjnene i, hvorefter Beaurieux råbte igen. Languille skulle have kigget tilbage mere intenst end før. Beaurieux prøvede angiveligt en tredje gang, men denne gang reagerede Languille ikke.

Kilder:
https://en.wikipedia.org/wiki/Guillotine
https://www.youtube.com/watch?v=jYswFn2ZQwE
https://www.damninteresting.com/lucid-decapitation/
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC3029360/
https://www.theguardian.com/notesandqueries/query/0,5753,-8010,00.html
https://videnskab.dk/krop-sundhed/doer-man-oejeblikkeligt-ved-halshugning
https://www.thoughtco.com/head-guillotined-individual-remain-briefly-alive-1221876
https://www.thesun.co.uk/news/6044102/beheading-experiments-guillotine-severed-heads-remain-alive/
https://www.abc.net.au/radionational/programs/greatmomentsinscience/life-after-decapitation-gmis/8817508
https://www.independent.co.uk/life-style/health-and-families/health-news/decapitation-survive-speak-anne-boleyn-henry-viii-conscious-brain-a8886126.html