Press "Enter" to skip to content

Store dele af produktionsholdet fik kræft efter indspilningerne til ‘The Conqueror’

0

Filmen ’The Conqueror’ fra 1956 blev indspillet nær den afsidesliggende by St. George i den amerikanske delstat Utah. Lidt over hundrede miles fra lokationen lå en testzone, hvor den amerikanske regering foretog omkring 100 atomprøvesprængninger i løbet af 1950’erne. Alene i 1953, året før optagelserne til ’The Conqueror’ startede, blev der foretaget 11 sprængninger i området. Myndighederne understregede, at det var sikkert at filme udenfor St. George, men i de efterfølgende år var der store dele af filmholdet, der blev syge. I 1980 blev det rapporteret, at 91 ud af de 220 medvirkende havde fået kræft, hvoriblandt 46 var døde af det. Én af dem var den ikoniske skuespiller ”John Wayne” (1907-1979), der i 1964 fik fjernet den ene lunge pga. lungekræft og som døde af ventrikelcancer i 1979. Mange kædede lokationen sammen med dødsfaldene, men andre kaldte den en supplerende faktor. Ifølge Waynes enke var det nok mere hans rygevaner, der tog livet af ham, eftersom han røg mellem 4 og 7 pakker cigaretter om dagen. Ligesom Wayne var store dele af produktionsholdet også rygere.

Kilder:
https://www.youtube.com/watch?v=_r7CTvFbvMc
https://en.wikipedia.org/wiki/The_Conqueror_(1956_film)
https://www.thevintagenews.com/2018/02/19/the-conqueror-film/
https://www.motherjones.com/politics/1998/06/conqueror-and-other-bombs/
https://www.theguardian.com/film/2015/jun/06/downwinders-nuclear-fallout-hollywood-john-wayne
https://people.com/archive/the-children-of-john-wayne-susan-hayward-and-dick-powell-fear-that-fallout-killed-their-parents-vol-14-no-19/