Press "Enter" to skip to content

Ære blandt piloter?

0

Under den første del af anden verdenskrig eksisterede der et ganske ridderligt forhold mellem piloterne i det britiske RAF (Royal Air Force) og det tyske Luftwaffe. De anså sig selv som luftens riddere, og nedskydning af fjendtlige piloter i faldskærme blev anset som uprofessionelt.

Under Slaget om England spiste chefmarskallen for RAF, Hugh Dowding, middag med premierminister Winston Churchill. Efter middagen diskuterede de moraliteten i nedskydning af Luftwaffepiloter i faldskærm. Dowding mente, at tyske piloter var i deres gode ret til at nedskyde britiske piloter i faldskærm over Storbritannien, da de fortsat var potentielle kombattanter, men at RAF-piloter ikke burde skyde tyskerne da de, efter at have forladt deres fly, ikke længere var kombattanter og ville være krigsfanger så snart de nåede jorden. Churchill var efter sigende chokeret over Dowding og argumenterede, at nedskydningen af enhver pilot i faldskærm var som at drukne en forlist sømand.

Under samme slag spurgte den øverstbefalende for Luftwaffe, Rigsmarskal Hermann Göring, top-piloten Adolf Galland ”Hvad ville De mene om en ordre, om at nedskyde piloter som havde sprunget ud?” Hvortil Galland svarede ”Jeg ville anse det som mord hr. Rigsmarskal. Jeg ville gøre alt i min magt for ikke at følge en sådan befaling.” Göring responderede ”Det er netop det svar jeg havde forventet af Dem Galland”.

Denne uskrevne aftale blev imidlertid svært belastet, og oftere brudt, som krigens intensitet og varighed forøgedes. Tilfangetagne piloter blev dog, for det meste, behandlet med respekt på begge sider under krigen, men mest i frygt for repressalier.

Kilder:  Kaplan, Philip (2007), Fighter Aces of the Luftwaffe in World War II, Auldgirth, Dumfriesshire, UK: Pen & Sword Aviation, ISBN 1-84415-460-2.

Martin Gilbert (September 1983). Winston S. Churchill, Vol. 6: Finest Hour, 1939–1941. Houghton Mifflin Harcourt.  ISBN 0-395-34402-6.

http://ibiblio.org/hyperwar/UN/UK/LondonGazette/37719.pdf

Galland, Adolf (2005), The First and the Last: Germany’s Fighter Force in WWII, Fortunes of War, South Miami, FL: Cerberus, ISBN 1-84145-020-0.

Skriv et svar