Press "Enter" to skip to content

I 1896 blev Bridgot Driscoll Englands første trafikoffer

0

D. 17. august 1896 blev Bridgot Driscoll Englands første trafikoffer for en automobilulykke. Ifølge vidner var Driscoll på vej til en katolsk velgørenhedsfest sammen med sin datter og veninde da uheldet indtraf. Mens de krydsede vejen blev Driscoll pludselig paralyseret ved synet af en Roger-Benz der kom farende imod dem. Et vidne berettede at bilen kørte med en ”forrygende fart, så hurtigt som en god hest kan galoppere” og datteren fortalte, at chaufføren ikke så ud til at ane hvad han havde gang i da automobilet kom siksakkende imod dem. Datteren og veninden undgik lige sammenstødet, men Driscoll blev ramt og døde efterfølgende af sine kvæstelser.
Bilen var importeret til en automobiludstilling i nærheden og den utrænede automobilchauffør, Arthur Edsall der arbejdede for Anglo-French Motor Co., havde kun kørt i tre uger og vidste rigtig nok ikke, i hvilken side af vejen man skulle køre. Fartgrænsen var et par uger forinden sat op til hæsblæsende 22 km/t og den tidligere obligatoriske ”flagman” der skulle smålunte ca. 8 meter foran bilen og vifte med et rødt flag for at advare den hestetrukne trafik om automobilets komme, var i samme ombæring blevet afskaffet. Edsall påstod dog i retten, at han kun havde kørt 6 km/t, hvilket var den tidligere hastighedsbegrænsning. Han mente desuden, at han havde ringet med bilens klokker efter alle kunstens regler og råbt for at advare de forfærdede forgængerne. Men lige meget hjalp det, og med kun cirka 20 automobilkøretøjet i landet på daværende tidspunkt, kan man ikke fortænke Bridgot Driscoll i at blive ganske overrasket da Roger-Benzen kom buldrende imod hende.
Edsall blev frifundet i retten og i forbindelse med obduktionen udtalte retsmedicineren, at han håbede Driscoll ville blive det allersidste offer for en automobilulykke.

Kilde: http://www.historychannel.com.au/articles/bridget-driscoll-first-car-accident-fatality-in-the-united-kingdom/

http://www.bbc.com/news/magazine-10987606

Skriv et svar