Press "Enter" to skip to content

Charles Darwin lavede en liste for og imod ægteskabet inden han blev gift med sin kusine

0

Charles Darwin var en meget systematisk mand. Inden han gik på frierfødder lavede han derfor en liste med argumenter for og imod ægteskabet. Ét af argumenterne for ægteskabet var, at kvindeselskabet dog var bedre end en hunds, selvom han dog gruede lidt for det evindelige kvindefnidder som han mente var et forfærdeligt spild af tid. På den anden side frygtede Darwin, at ægteskabet ville gøre ham både tyk og doven og han var egentlig også ret tiltrukket af tanken om, at han som single aldrig ville være tvunget til at besøge svigerfamilien.
Darwin blev dog alligevel overtalt af egne argumenter for ægteskabet, blandt andet at det var hyggeligt og sundt med kvindeselskab, og kort efter friede han til sin kusine, Emma Wedgewood, med hvem han var lykkelig gift resten af livet.

Kilde: Cyril Aydon ”Charles Darwin – His Life and Times”, Robinson 2008, London, s. 135

Skriv et svar