Kategorier
2. verdenskrig Hverdagshistorier Kunst og Kultur

Navngivningen af Bikinien har en sprængfarlig historie

Da den franske designer Louis Réard, i juli 1946, skulle præsentere sin nye to-delte svømmedragt, valgte han at navngive den efter en anden stor begivenhed, som fandt sted kort tid før Réards præsentation. USA havde udført deres første atomprøvesprængninger i fredstid på Bikini-atollen. Voila, den to-delte svømmedragt blev dermed døbt bikinien.

Kilde:

https://www.washingtonpost.com/news/retropolis/wp/2018/07/05/a-scandalous-two-piece-history-of-the-bikini/: Navngivningen af Bikinien har en sprængfarlig historie
Kategorier
2. verdenskrig Kunst og Kultur Store Personligheder

Ung kunstner tog hævn over sin bedstefar

Igennem nogle af sine værker antyder kunstneren Charlotte Salomon, at hendes bedstefar har bedt hende om at dele seng med sig. Det forklarer måske det 35 sider lange brev, fundet mange år senere, hvori hun i realtid, i 1943, tilstår, at hun har forgiftet sin bedstefar, og beskriver, hvordan han reagerer på giften, frem til han dør. Hun tegnede sågar et portræt af den døende bedstefar imens.

Kilde:

https://www.newyorker.com/culture/culture-desk/the-obsessive-art-and-great-confession-of-charlotte-salomon: Ung kunstner tog hævn over sin bedstefar
Kategorier
2. verdenskrig Danmarks Historie Mad og drikke

Under Anden Verdenskrig brugte man rødbeder til kaffeerstatning

Kan pengene ikke slå til? I hårde tider, fx i 1930’ernes Danmark og under Anden Verdenskrig brugte man rødbeder som var tørrede og ristede til kaffeerstatning.

Kilde: Bavnshøj, Peter et al, Dansk madhistorie : fra fortid til nutid, Dansk Landbrugsmuseum, 2012

Kategorier
2. verdenskrig Danmarks Historie

Danske postbude var bevæbnede under Anden Verdenskrig

Under Anden Verdenskrig, da der blev erklæret undtagelsestilstand efter regeringens tilbagetræden i 1943, blev hovedtelegrafstationen i København besat af tyske tropper som derefter, på baggrund af protester fra personalet, blev erstattet af bevæbnede postbude. Det var dog ikke en særlig god plan, da modstandsgrupperne hurtigt fandt ud af, at postarbejderne ikke gav megen modstand, og dermed kunne man nemt røve dem for våben. De blev derfor skiftet ud med ubevæbnede postbude, som blot tjekkede legimitationspapirer ved indgangen. I 1944 blev det igen farligt at være postbud, da det danske politi blev interneret, så man gav pengepostbude knipler og puttede bevæbnede vagter på postbilerne for at forhindre overfald.

Billedet her er af modstandsbevægelsen BOPA og altså ikke postbude…

Kilde: Dahlberg, Rasmus & Schultz, Mai-britt, Det vidste du ikke om Danmark, Gyldendal, 2013

Kategorier
2. verdenskrig Danmarks Historie

Esbjerg blev bombet af England 4. september 1939

Anden Verdenskrig ramte bogstaveligt talt Danmark tidligere end mange tror. Allerede den 4. september 1939 fløj et engelsk bombefly ind over Esbjerg og smed fire bomber i den vestjyske fiskerby. Ud over kratere og knuste ruder, bragte tre af dem ikke den store ødelæggelse med sig, men den fjerde ramte Frodesgade 150-152, hvor den ødelagde taget, røg igennem boligblokken og eksploderede i kælderen. Heldigvis var de fleste af de 10 lejligheder tomme, da det var en arbejdsdag, men adskillige blev såret og en fru Edel Hansen blev dræbt. Rygterne om bombernes formål spredte sig hurtigt – nogle troede fx at England havde besat Sønderjylland – men det viste sig, at bombeflyet troede, at de havde befundet sig over den nordtyske havneby Brunsbüttel, hvor bomberne skulle være blevet smidt.

Kilde: https://tidsskrift.dk/fraribeamt/article/download/76153/110127/161653

Kategorier
2. verdenskrig

Fra Titanic til Dunkirk

Charles Herbert Lightoller var flådeofficer ombord på Titanic. Da skibet stødte på isbjerget var han med til at hjælpe passagerer ombord på redningsbådene, hvor han sørgede for at kvinder og børn blev prioriteret. Lightoller overlevede Titanics undergang til trods for at han blev fanget  under vandet, indtil en eksplosion løsrev ham og han fandt ombord på en redningsbåd. Han tjente senere under 2. verdenskrig, og sammen med sin søn, sejlede han ud for at  hjælpe til under evakueringen ved Dunkirk. Deres båd var beregnet til 21 personer, men de nåede at redde omkring 130 mænd i land på den.

Kategorier
2. verdenskrig Krig & Konflikter

Erwin Rommel var trods efterretninger hjemme på D-dag for at fejre sin hustrus fødselsdag

Erwin Rommel, som skulle forsvare det tysk-besatte område i Frankrig, havde hørt om planerne om de allieredes invasion på nordkysten, men valgte at tage hjem den 5. juni 1944 for at fejre sin hustrus fødselsdag den 6. juni – dagen hvor de allierede invaderede Normandiet, bedre kendt som D-dag.

Kilde: https://www.dailymail.co.uk/news/article-3674435/How-Mrs-Rommel-s-birthday-helped-win-war-Nation-s-distinguished-soldier-Lord-Bramall-explains-German-defence-efforts-faltered-Normandy-invasion-Nazi-general-absent.html