Kategorier
2. verdenskrig Dyr og natur Krig & Konflikter Kunst og Kultur

Den berlinske flodhest Knautschke overlevede flere store bombetogter under 2. verdenskrig.

Katte siges at have ni liv, men måske er det slet ikke katte, men flodheste det gælder. I maj 1943 fødtes flodhesteungen Knautschke i Berlin ZOO. Ungen overlevede nogle af krigens største bombetogter – med tusindvis af bombenedslag i den zoologiske have – og var blandt de 91 af havens dyr, ud af 4000, som overlevede krigen. Med nød og næppe. 30 januar måtte Knautschke reddes ud af det brændende flodhestehus. Med krigens afslutning ophørte farerne ikke, og Knautschke pådrog sig lette skader, da man i 1947 sprængte et stort flaktårn placeret i den zoologiske have, og dele heraf faldt ned i den tykhudedes indhegning.

Kilde: War Zone ZOO – The Berlin Zoo and World War 2 & Der Berline Zoo -Im Spiegel seiner Bauten 1841-1989.

Kategorier
Dyr og natur Sport & Spil

Længdespring for heste med til OL

Der var ikke bare svømning med forhindringer og kroket til OL i år 1900, men også skydning af levende duer og længdespring med heste. Sidstnævnte konkurrence blev vundet med en distance på 6,10 m, hvorefter sporten ikke længere optrådte ved OL.

Kilde: https://en.wikipedia.org/wiki/1900_Summer_Olympics

Kategorier
Danmarks Historie Dyr og natur Royale

Kronhjorten som angreb kongen

I Dyrehaven i Nordsjælland findes en eg ved navn Christian V. Kongen havde længe afholdt parforcejagt i skoven, hvor en gruppe jægere jagtede en kronhjort i timevis, indtil den faldt om af udmattelse, hvorefter den fornemmeste i selskabet, i dette tilfælde kongen, drog hen og dræbte dyret med en kniv. Men i 1698 gik det galt ved sæsonens sidste jagt. Da kongen jog kniven i kronhjorten, sprang den op og sparkede kongen. Han blev kvæstet på sin fod, og ulykken ved træet var med til at forårsage kongens død. Jagten mistede sin popularitet, delvist pga. dyremishandlingen, og blev endegyldigt nedlagt i 1777. Tæt på Christian Vs træ står der i øvrigt et flot, ungt egetræ, plantet af vores nuværende konge. Træet har naturligvis navnet Frederik X.

Tak til Tenna Zarp Munkgaard for tippet.

📸 udinaturen

Kilde: https://natmus.dk/fileadmin/user_upload/Editor/natmus/Vores_Tid/Transskriptioner/E10._Regenters_selviscenesttelse_I_1600-tallet_forfulgte_kongen_hjorten_i_timevis_og_tog_selv_livet_af_byttet.pdf

Kategorier
Dyr og natur

Er grævlingens højre ben kortere end de venstre?

I 1600-tallet troede man i England, at grævlingens højre ben var kortere end de venstre, da det virkede nemt for grævlinge at løbe på de skrånende sider af bakker og plovfurerne på marker.

Kilde: https://penelope.uchicago.edu/pseudodoxia/pseudo35.html

Kategorier
Dyr og natur

Arkitekten Decimus Burton og jernstøberen og ingeniør Richard Turner måtte låne teknikker til skibsbyggeri for at bygge et drivhus

I 1840’erne fik arkitekten Decimus Burton og jernstøberen og ingeniør Richard Turner til opgave at konstruere et kæmpe drivhus, Palmehuset, til Kew Garden i England. Ingen havde på det tidspunkt bygget et så stort drivhus, så de måtte låne teknikker fra skibsbyggerne, og derfor kom drivhuset til at ligne et omvendt skibsskrog.

Kilde: https://www.lindahall.org/about/news/scientist-of-the-day/richard-turner/ og Georg Kohlmaier og Barna von Sartory. Houses of Glass – A Nineteenth-century Building Type. MIT Press 1991

Kategorier
Dyr og natur Kunst og Kultur Ligestilling og kønsroller Tro og myter

I renæssancen var det moderne, at kvinder blev portrætteret med en væsel.

I renæssancen var det moderne, at kvinder blev portrætteret med en væsel. Der var en udpræget opfattelse, at væsler undfangede gennem øret og fødte gennem munden. Væsler blev set som et symbol på fertilitet og sex, og kvinder, der ønskede at blive gravide, skulle bære en væsel eller et væselskind. En hvid væsel symboliserede til gengæld uskyldighed og jomfrudronningen, dronning Elizabeth 1. blev derfor portrætteret med en hvid væsel.

Kilde: Gale R. Owen-Crocker m.fl. Medieval Clothing and Textiles. Boydell Press 2006 og https://www.nationalgeographic.com/history/article/ermine-weasel-stoat-royal-renaissance-robes

Kategorier
2. verdenskrig Dyr og natur Krig & Konflikter Lægevidenskab

Hunden der blev krigshelt

Kræver det altid to ben at blive krigshelt? Nej, fire kan også gøre det. I 1944 blev Yorkshire Terrieren Smoky fundet af den amerikanske soldat Ed Downey i et skyttehul på Ny Guinea. Downey solgte herefter pelsbolden, så han kunne blive ved med at spille poker, til den amerikanske infanterist Bill Wynne. Hundeleskeren Wynne tog hurtigt den kommende helt til sig.

Sammen overlevede de tyfoner, luftangreb og flere kampmissioner – og Smoky stod ikke passivt til. Under et japansk angreb på øen Luzon, Filippinernes største, hærgede bølge efter bølge af fly den allierede luftplads ved Lingayen-bugten. Kommunikationsmidlerne led, og der måtte akut etableres telefonlinjer til tre separate eskadriller. Kablet skulle føres igennem et rør på ca. 20 cm. i diameter. I stedet for at sætte amerikanske soldater i gang med dødsensfarligt gravearbejde, blev Smoky sat i aktion. Med en dragesnor bundet til halsbåndet kunne Smoky trække nye telefonlinjer igennem røret, og dermed redde et betydeligt antal amerikanske soldater og fly. Det var dog ikke kun under slagenes gang, at Smoky gjorde store bidrag. Det gjorde hun også som en af verdens første proto-terapihunde.

Da Wynne blev lagt ned af denguefeber, tog vennerne Smoky med, da de besøgte ham på hospitalet. Den pelsede commando bragte ikke kun Wynne glæde, men charmerede hurtigt sygeplejerskerne, der arrangerede at bringe den firbenede endorfinbombe rundt til sårede soldater. Wynne bed mærke i Smokys indvirkning på de andre indlagte og begyndte at træne nye kunstner med hende. Ordet bredte sig, og Smoky og Wynne blev inviteret til at optræde på andre hospitaler og var med til at udbrede brugen af hunde som lindrende foranstaltninger blandt amerikanske soldater.

https://www.military.com/history/worlds-first-therapy-dog-was-world-war-ii-pacific-veteran.html