Husker du at betale Åmanden? Hvis man skulle krydse en å, sagde folketroen, at man skulle betale for overfarten ved at kaste en sten i vanden, som ikke måtte plaske. På vejen tilbage skulle man gøre det samme, og så skulle stenen derimod plaske. Åmanden kaldes også Nøkken, og blomsten nøkkerose, som kan ses i vand, siges at være til minde om alle dem, som er druknet igennem tiden.
Kilde: Rasmus Dahlberg, Mai-Britt Schultz, Det Vidste Du Heller Ikke om Danmark, Gyldendal, 2020