Dette er måske ikke unyttigt i klassisk forstand, men alligevel en historie, som skal hives frem i lyset i fortællingen af fortiden. I 1944 blev to hvide piger på hhv. 7 og 11 år fundet voldtaget og myrdet i Alcolu, South Carolina, og den 14-årige sorte drenge, George Stinney blev anholdt for mordene. Han tilstod iflg. politiet mordene, blev fængslet 80 km fra sit hjem af frygt for lynching, og fik ikke lov til at se sine forældre. En måned efter blev han fremstillet i retten foran en jury bestående af kun hvide mennesker og foran over 1.000 hvide tilhørere – sorte mennesker fik ikke lov til at være med til retssagen. Forsvarsadvokaten udfordrede ikke anklagerne, indkaldte ikke vidner, krydsforhørte ikke anklagerens vidner, og fremsatte generelt ikke rigtigt et forsvar. Efter to en halv times retssag brugte juryen ti minutters overvejelser på at erklære ham skyldig, hvorefter dommeren idømte Stinney dødsstraf ved den elektriske stol. Dommen blev ikke appelleret af forsvaret, og d. 16. juni 1944 satte han sig op på en bibel for at kunne passe i den elektriske stol, og blev henrettet. Han nåede at se sine forældre én gang efter anholdelsen og blev den yngste bekræftede henrettelse i det 20. århundrede. I 2004 blev hans sag genåbnet og i 2014 blev hans dødsdom erklæret ugyldig grundet flere fejl i retssagen.
14-årig sort dreng fik dødsstraf af hvid jury efter 10 mins votering – blev frikendt 70 år efter sin død
0