Press "Enter" to skip to content

Hr. Schwann fra Matador blev dræbt efter uoverensstemmelser mellem instruktør og skuespiller

0

Den folkekære skuespiller Arthur Jensen huskes måske bedst af menigmand som den krakilske og morglade vicevært Meyer i Huset på Christianshavn og den fisefornemme og sleske manufakturhandler Hr. Schwann i Matador. Ifølge Lise Nørgaard var det dog ikke altid en fornøjelse at arbejde sammen med det store talent, og specielt instruktør Erik Balling havde udprægede problemer med at tackle Jensens personlighed. Under indspilningerne til Matador troppede Arthur Jensen, ifølge Lise Nørgaard, flere gange op på Ballings kontor for at forlange en højere gage, da han mente han var langt mere værd end det han fik betalt. Til sidst fik duoen Nørgaard-Balling nok, muligvis fordi det ville sprænge budgettet hvis alle forlangte samme hyre, og de valgte simpelthen at skrive førstemanden fra Damernes Magasin ud af serien og det endda på en ret makaber måde. Hr. Schwann optræder således sidste gang i afsnit 12 på vanlig vis, men to afsnit senere får vi at vide, at Hr. Schwann er faldet ned af en trappe og er død af sine kvæstelser.

Kilder:https://www.information.dk/kultur/2017/05/hr-schwann-hovedpersonen-matadors-fortaelling-overklassens-forfald

https://www.bt.dk/film-og-tv/lise-noergaard-derfor-doede-hr.-schwann

 

Skriv et svar