Press "Enter" to skip to content

Holberg kritiserede kvinders trang til alkohol

0

I 1700-tallet blev te og kaffe almindelige nydelsesmidler blandt det finere borgerskab. Holberg var stor fan af disse eksotiske drikke, og ikke kun fordi han mente de styrkede maven og lindrede både hoved- og tandpine, men også fordi, at te og kaffe i mange sammenhænge erstattede alkoholen. Ifølge Holberg havde specielt kvindfolket nemlig taget lige lovlig for sig af de våde varer når veninderne blev besøgt. Det glædede derfor Holberg, at  ”vore Hustruer og Døttre nu kand giøre 10 Visiter en Eftermiddag, og komme gandske ædrue tilbage. Dette kunde ikke skee i gamle Dage, da man intet andet havde at byde de Besøgende, uden Gylden-Vand, Spanskbitter-Viin, Luttendrank, og andet, hvoraf et Fruentimmer maatte i det mindste pimpe lidt paa hvert Sted, saa at, naar man lagde alle de smaa Doses sammen, som toges i hver Barsel-Stue, det omsider kunde beløbe sig til noget”.

Kilde: http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/ludvig-holberg-for-og-imod-te-kaffe-og-tobak-1748/?no_cache=1&cHash=5615c68ac2f1f49920f09b0429675ea4

Skriv et svar