Press "Enter" to skip to content

Flytningen af rundetårn

0

I 1890’erne var trafikken i København, og i særdeleshed i Købmagergade, stærkt voksende. En særlig flaskehals var passagen mellem Rundetårn og Regensen kollegium. Arkitekten Anton Rosen foreslog det åbenlyse, at Rundetårn simpelthen skulle flyttes til østsiden, eller hjørnet, af Trinitatis Kirke. Dette havde han forestillet sig skulle ske på ruller. Ingeniøren N. C. Schouboe havde foretaget beregninger og forsikret at projektet var problemfrit. Et samtidigt forslag gik på at føre fortovet direkte gennem tårnet. Københavns Magistrat endte dog i 1907 med at benytte et tidligere forslag fra arkitekten Martin Borch, der i stedet gik på at konstruere en buegang i Regensens stueværelser ud mod Købmagergade.

Kilde: http://www.rundetaarn.dk/fakta-om-tarnet/historier/rundetaarn-stod-i-vejen/

Skriv et svar