I 1881 blev togrøveren “Big Nose” George Parrott dømt til døden efter at have dræbt to mænd under et fejlslagent togrøveri. Inden dommen kunne eksekveres blev Parrotts fængsel stormet af en stor flok mennesker, der “befriede” togrøveren. Det var dog ikke for at sætte ham fri, viste det sig hurtigt. Parrott blev ført til det nærmeste træ og hængt. Derefter blev hans lig parteret. En lokal læge udførte en obduktion af liget, hvorunder Parrotts hjerne blev skåret i småstykker, for at undersøge om den viste tegn på kriminel adfærd. Røverens hjerneskal blev givet til en 15-årig pige, der var doktorens assistent. Hun brugte hjerneskallen som askebæger. Doktoren selv beholdt skindet fra Parrotts overkrop og lår, der blev garvet og brugt til at lave en ny taske og et par sko af. Skoene bar doktoren senere, da han blev valgt som guvernør. Parrots ansigt blev skrællet af kraniet og brugt til at skabe en dødsmaske. Resten af Parrotts efterhånden temmeligt maltrakterede krop blev puttet i en whiskeytønde fyldt med en saltopløsning for at bevare den for eftertiden.
Kilde: R. Michael Wilson: Great Train Robberies of the Old West