Væggelus er blevet brugt til praktiske formål igennem tiden. En tekst fra Romerriget anbefalede en stuvning med væggelus til at dæmpe feberen og et omslag af salt, brystmælk og væggelus til øjeninfektion. I 1500-tallet spiste man bønner stoppet med væggelus som kur mod malaria. I 1600-tallet blev de blandet med skildpaddeblod for at kurere slangebid. Og endelig troede man i 1700-tallet at duften af væggelus lindrede ‘kvindelig hysteri’.